Sid

Old Danish Dictionary - sid

Meaning of Old Danish word "Sid", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Sid can mean:

  • to. (isl sidr) vid, lang; thyn sidhæ swantz. HM 31; grone og rødhe sileke-sperlaghen 4 alne sidhe (1538). SmåR I. 100; met side-kiortler. Lysch C b34; immissa harba, sid oc lang skæg.Etym 756, 494 (u. fusus). Jf navle-, vinges. — Som bio,
  • 1) langt, bredt; allt vpborssell, pacthe, høigt och siidt (1525). NAM V. 91; løfit ey fødderne forhøyt oc ey forsiit. Bredal 22; dit naffn i fordum tjd sig vidt oc sidt ud- bridde. GE 99. —
  • 2) lavt, dybt; det andet kar skall settis saa meget sidere end det andet, at naer det første er fult, at dæ dett andet ochsaa kandløbe fultt, ChrEV" IV, 119; skal derudi ordineres en kjælder saa sidt neder i sogget og saa nær agterstavnen. BruunK 18; en elsken, som med aare ej stiger sidere, men rejser sig saa saare, TkH37 ; Jm 219; ingen falder sidt, uden hand stiger højt op. PSO I. 189.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
to.
tillægsord (adjectivum).
t.
tysk.
n.
norsk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

Back
↑