Si(dje

The Old Danish word Si(dje can mean:

• no. fisk sida)
• 1) i uuv. bet.; til alterens sydhe. 3 Msb in (ÆB og lgd. overs): paa huer side en. Joh1) (1524, CP: 15807 paa baade sider); + — iekv lade denuom (2: armene) nedved sien henge. Bredal 22; ingen mua støde huer anden | sten int alboen. DS IIt. 224. — ft 0: buade side.HWR 9 i r.; ede høffuiskelige wid L 779b u, fre d)sben); VIS 212; sad | begge side, Bredal 10. — trind s., se trind. — overen s. (fsv ivir ena sidho) 1L.88; GFK 57; sade de alle paa knæ : til side, afsides: sent TIL 398 2300; schall hand først tage en forre situ en siide, oc saa then anden, attskiilde fran then anden (1587). Rsv" IV. 174; lagde det offger en side i husit, 2 Ky Fo (1550. 1647); haud holt sig offer en side. Lyndsay 5; — kiød og blood har draget mig hen over siden mangen gang. KS 185. — bun går indtil midt på hendes 5. 2: skal snart føde, M. til en s. 9: til side, bort; TKH4 (ovf. IL 25427); — sætter til bside. Etym 966, 967 (u. post-, se- pono); Steph IL. 1078, 1277. — være lidtved ens. 0: ikke være helt ærlig. M. Nu i bet: være forvirret. —
• 2) kyst; lade sine orlog skibe vdløbe vnder then pomersche side (1563). RdM IL. 95; løb om i smen under Tydsklands side. sst, 32; kgl maj. stromme under Norges side (1590). NS I. 546; seyglede en heel hob aff de danske vnder Francke-sigis side. Hvt I 68. —
• 3) som skæld s- ord; hvor længe skal jeg din forband- ede side! stande her og efter dig bide. DS+ TIL 257; du slemme side. sst. Da der tales om at være sen, kunde ordet mulig være i forb. med isl sid? — Jf af, hav-, land-, norder-, oxe-, ridder, segel- (u. sigel), sjø-, skov-spil-, strand-, herres., midtsider, java-lige-, opsides, muresidet.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁ(ᚦᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.