Selvvillig

The Old Danish word Selvvillig can mean:

• to. (ist sjaltviljugr) 1) = selvvillænde; hwo ssom icke sielff wil sielwilligh lyeke oghnenæ. T 169; — PIV 491 (ovf. u. dandskropj; VIS 170; Heg 5; tantes de selffuillige til at ly hannom skibe. Hvr VID 265; der os at siøre frii self-villig lood dig tange, Hex 207; Etym 1471 (u. vo- luntarius); (1654). KhS II. 183; Sigvard. her seltvillig lod sig binde. KK h3'; de Svitzer faldt aff oc begatve sigselfivillige til g. RFII 350; ja selff-villig tor mig døde. KPs 535. — 2) selvvalgt; Seneca kulder drucken- skab en selttvillig galdskab, som mand velvilligen gifftuer sig vdi. SKP 428 (= velvillig g. BT III. 199); det er ut seltvilligt onde, som benger af voris egen villie oc anordning. BT I. 186; FSO I. 71 (ovf. 156). — 3) (rant 4 M.sulfwillich) egenradiu; denne vor søn er selffuilliv oc wlydig. 5 Msb 21%. 15 (1550; Tog 1607: egenvwillig). — Som bio, 1) i bet, 1); denne stad, som gitfuer sig selffuillige vdi vore hender. VdS443; selffnillige uiffue sig i døden. Ly135; Etym 1218 (u. sponte), 1471 (u. voluntario): vlfven tyr selffvilligen. Bue få"; bvileke aff indbyggerne som vilde selff-villigen gaa hannem til haaudRFIT 91. — ?) i bet. 3); SK IL 171 (ovt, IL, 522251); borgm. og raad har selvvillig tiltaget sig myndighed at sætte skatten (1639). Wulff 190. — 3) af sig selv; effterdi hand. skulle fare offaer Thamesin, drucknede sig mange aff haus folek selffuilligen. Hvf I. 130; hafde hun selfvilligen, unødt bekient. SE I. 163; hvor til naturen tindis selfvillig bøyet, Sort3 30.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚽᛚᚠᚠᛁᛚᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.