Seglet

The Old Danish word Seglet can mean:

• tm. stemplet (med stats- stemplet); seiglet papir. Fdg ”/; 1657 (overskr.): $ ?: huert nyt aar at stemples saa meget papijr. Jt forseglet. p-Sig(j)e (seje), go. (isl segja; fsv sighia, sv sågs (såja)) 1) sige; vil jech sighiæ theg noghet. HS 1316; — the syæ icke baade eth. PL"% I. or. 351 (= sige. PL" e anf. sted.); syer eij, hwat thet gør. PL+% I. nr 392, PE 132 (ovf. UL 694h»7) ; — segh meg tith naffp. RD I. 12215 (= sig. CPV. 8325), 12127; thet ær santh, tw seger. RD III. 157 23 (= siger. CP V. 107 17); — ÆB 4 Msb 2220 (ovf. TIL 676219); sev, om han ma were myn lige. RD ou.t. 41 (= siv. sst. IL. 168); seyiæ vishet: tu »r min syster oc kal snilhet thin ven. HS 8+; ængen tvnge forma at seyie. HS 841. 30, 975; RD I. 328 (ovt. IIL 35as:); — sa seyer myn herre. RD I. 60 ( = sigher. RD II. 184); seyer han oc ney (1477). Rsv" V. 206; thettæ thænkker ieg innentil i meg oc seyier. HS 1171-17, 701, 14915; somme bogher sæyæ, at danskæ komæ » viaf eeth handæ folk. NdM V. 163. — meltæ han och sagdæ soa. RD II. 184 (= saude. RD L 61); Br 571 (ovf. II. 779b48); — som the sawede, skiel vor (1510). Tvd 12727; — sade Witte- lin. RD UI. 1015,» (= sagde. CPV. 9 16, 15); sagde. sst. 152 ec; hwn ssadhe fore them, ath henniss modher skulle pantb ssetththenjordh(1516). HubB 52; ssade, deth laa wnder Lunde capetel wd(1520). HubB 60. — tm; ieg. haver sagh. RD [IL 15220. Jf Lyngb" 30 anm 9. — 2) udtale, afsige (dom); the skulæ ey annet gøræ æn seyæ dom ok halde tingh (1466). GhA V.68. — 3) tilsige; Å sade hannumsyn tro tien- este. RD III. ?7 (= CPV. 3u); NE, som kom fran EP, oc sagde nw mynherre thieniste (1487). DM I. 78; — ieg haffuer safft hans nade tijænist (1584). »NAM V. 138; hanndt icke wiill siige FR sinn tro tieniste och vere hanum en tro thienner (1560). Rsv 1. 281; — han skuldæ seyæ hannum at wordæ kuning æfther hannum. NAM V. 179 — 4) kalde, nævne; alle slechte siger meg salige. Luk I ss (1524; CP: kalle mig; 1550: prise mig). — 5) af a) (ist segja af) tale om, ud- tale; hwat som twng kan seyie aft thin priis. HS 117 1-12; leffner engen mesteræ sv viis, then sighæ kan af all then pris. RD IL. 184 (= seye aft1 RD t.60); RDL 217 (ovf. IL 596 bx). Jfaf4). — b) sige nej, negte; præck dere pro præcise negare, sige en slet nej, sige slet aff. Etym 139. — b) s. af med 0: fradømme, opsige; sige ham (2: præsten) af med K sogn. Rd Valg af Kirkens Tjen 33; siger sig aff med sitt liff, abjudicare se vita. Dict; Steph II. 13; NL 667. — 6) s. for a) ind- estå for; (1549). Rsv I. 113 (ovi. arvesal). Jf ovf. UL. 60bsss. — bj udtale som; megh war foreserewuiith och fore rettesayffth (1490). HibB 26-27. Jf ovf. III. 585asst, — c) s. for nær 9: tale krænkende om; denne beretning var hendes forældre til forkleinering og for nær sagt. SR IL. 187. Se også ovf. III. 2591. — 7) s. fra 3) s. f. sig 2: udtale, sige fuldt ud; begieritt, att dj 4 mendtlle sige fra dennem, hørledis dj siun- ittt hannem (1622). DS HL. 278; M. — b) s. (sagt) fra fra 0: tale (var- somt) om; hvad om hertug S kand være eller ikke, siger jeg sagt fra. VdSv 48. Jf fra 5), ist segja frå. — b) fra- dømme: bleff her Jørgen sagd fra sit kald. (1591). Mads 169; bleff Sten Sture sagt fra bode heder oc ære. LyschT 24; S bleff sagt fra sit ljØertore. CIS 436; deris hofveder, hand hafde ladet sige fra ljfvet. BT ITL 200. — 8) s. i o: sige imod; Hust tre gonge om deris ecteskab: om der kunde være nogen, som kunde haffue noget der i at sige. PIV 8322 13821 (ovi. I. 577b u. fod. d). — 9) s. over, st oversige. — 10) s. (0)på (isl segja i) 2: 2) erklære, afgøre; om noker brefF finnes ... som sighe på A eller» thes tilliggelsæ (1396). DOB 49; schmll landzdommeren vere plictug att sige paa sagen effter thendz beviisning, sv" IV. 30; then sagh ... ath wi skulle endelig sige ther paa (1552). DM V. 201; hørde sagen grandgiffuelige oc sagde der paa efiter lowen. VdS 104. — bjpåsige, beskylde for; løwen, som then skalk paa hinnæ sawde och 117; PE 416 (ovf. IL 376ber). Se F også ovt. TIL 541240. — 11) ». til 9:a) dømme, tilkende; hvilket drab Ii mænd om svor, og sagde P J til hd og bod (1398). RdAH 108. Se wEtysus ovt, IL 660220. — b) = sige på bs DL 6-21-1 (ovt. UL 178830 = Rav" JV. 262), — e) tiltale; gøre krav til; ve hwar vm. ev theræ hauer then annen vm til at sie (1421). Antiel XII. 111; sighe. sst. Jf tale til, Jf af-, be-, efter, fore-, for-, fram, fra, gen-, igen-,imod, mod-, om-, op-, opå-, over-, på-, til, ud-, under, und-, veders. — Bigelse (sejelse), no. (fav sighilse))) udsagn, fortælling; hvwicketh ik fornam eendeles aff thromæntz sigh- sæ, oe cendeles saa iek thz. GES 13 — 2 kendelse, afgørelse; shal L gøre honom effter her AL's dipl 106; Rev" IV. 124; straffis hanud tberfore effter theris sigelse (1562). Ray" V. 41; (1649). Rev" IV. 458; de Dantziger loffvede at stande kongtil rætte effter chur-førsternis sigelse. KFIUL 255; de gemeene strafis for masten efter. skibs-raadets sigelse oc "/ 1680 $ 3; DL 5-11-9; — bødhe snodh hannum æffter oldhermantz och brødræss sielse (1491). RoskS 52: nar alting scal staa till theris dom oc sielse. PE 161; bædre imohsagvolderen effter iræ brodhre seyelse,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚽᚵᛚᚽᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.