Sanddrug[-åryv)hed

The Old Danish word Sanddrug[-åryv)hed can mean:

• no. sanddru- hed, sandfærdighed; Gudtz pro- pheters sandrwghedt s;ll ste mett bewijsis. PE 292; veracitas. sandruehed, Etym 1426; Steph I. 261b; — Præd24 (ovf. IL. 521 bs4). — Sand (sænd), to, (ist sannr, ik satt) I) i mnv. het,; huat ær thær hælder sath, ther thu sigher mik. HKv 5501; thet jech wedh være for Gudk sath. RD I, 187; jech seyer edher sat. RD IL. 99; ræffnen sagde, frende i sige sat. HWR 184; — AuehG 110 (ovt. IL 436 be); ethi-e mologia, sendk tale. CPV; — mangæ menniskæ tro, at tet er sent. MR 41 105 — thæt or sæt, Alexander konung han provæthæthæt, AM 187 5211 ; hwilkedh Som helder er nw sæth. Rkr u4; ieg sier te setth. ÆdS 46; huo stedze liuer, siger aldri ser. HWR 18" i r.; PSOL b6.—s, for s. 9: fuld sand- hed; ladh hanum ther aff santh for sant for stande. RD L 301 (= sanden at wijdæ fanghe. sst, I, 301). Jf nuv. dag for dag. — for s. (fsv for sanno,sf, Samt) 9: i sandhed (som bekræft else); seyer iech edber for sand. RD II. 99; y siger meg thett forsant. DgF IL. 466b; tror mig for sand. HWR 77; Psd I Sta; marcken klædde du met faar uc dalene forsande. AA UI. 84. JF for sanding. — med s. (isl med sunnu); thet maa ieg sighæ met sennæ. HM 13; bewises han thet met sænnæ. HM 74. — så s. som 9: fordi, hvis (indledende en bekræftelse); sa& sant vnde mig den leffuendis Gud atfaa gov aff det oc aldri sandere mere! PIV 5020-22; saa sant migh gud hielpeeuindelige och alderigh sandermere 1(1586). DM s HI. 167; medius tidius, saa sant hielp mig Gud. Etym 435; — faa hun skam, ssaa sseeth ssom hun haffuer alth weredtt her (1549). DM+2 I. 395. — til s. (isl tilsanns) —= opå) s.; vill iech sige ether thet til saanss. RD IL. 131; hand burde sith euentiir oc sagde til sans. RD II. 133. — 2) sanddru, pålidelig; ssom the kunde våspørije af sandt mandoc sandt. quinde, som tiill thro kundestvo (1538). FA TI. 153; the eyrettere hagde hørtt eller spurdt aff sanndt manndt och saund qvinnde (1558). Rsv II. 213. — 3) ret, virkelig; hand vor sand. artfuinge (1589). Rav II, 97 (= rette arffuinge sst.); AM 187 lz-s (ovt. IL. 871 255) — 4) skyldig; Rsv" V. 514 (ovf. II. 605bu); HKv 72 (ovf. HL 515 b 26); om i ær sand i thennsag, RD II. 113; hand er sand for sag p: sandskyldig, PSO IL 194. Jf us. — gSandfærdetdig)lig(en), bio. (fsv sanfårdhelika)i sandhed; som hanuself sandferdeligen sammendragen baffde. ' Hasenmilller 12: dicter, liuger, tallickesanferdeligen, Etym 439; Wulff 20; Brochmand I. 560; hvad sandfærdelig i denne beleyring er observeret, HiørP dedik b3; Rothe, Griffenfeldt II. 168 sn(ovf. II. 233215); klarligen oc sand- ;færdeligen forfare. RFIT 118; — er aff et uskickeligt lefnet sandferdigligen berøetit. JDM 28. Jf sandfærdig, også im Dsk; Etym 248 (u. cordatus), 309 (u, veridicus), 688 (u. luculentus); us. — BSandfør, to. sandhedskærlig; durreu. lukkes hart i laas for sandfør mund. PSO I. 375.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛆᚿᚦᚦᚱᚢᚵ[-ᚮᚱᛦᚠ)ᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.