Sagning

The Old Danish word Sagning can mean:

• se sanding. Sagt(2), to. (fsv sakt; mot sacht(e)) 1) sagte, stille; vti en sacht oc stille aandes vforkrenckelighed. I Pet 34 (1524; CP og flød. overs.: sactmodig; Luther: sanftem); skal holde messe metiddelmaade, sact røst. Hvf It. 283 (=submissa voce. SRD V. 808); lentus, seen oe sact, Etym 646, 758 (u. remis- sus): NL 740, 980. — 2) mild, blid; skal thet were Tyro oc Sidoni sachter vti dommen end ether. Luk 101: (1523; : CP: mildere goriss); lune vinum, sact viin, icke for sterck. Etym 645; pla—; cidus, sacte. sst. 939; NL 1264. --s. Som bio. 1) i bet. 1); tag æblet afqwindhen och bid fuld sacht, HM 156; VS 514; somme skride sact, Hex 183; Steph II. 1333 (ovf. IL. 245bs); sagt, sagt! her er brudgommen. GFK 58; koen vil ikke saa over broen; vi maa drive sagt paa. PSO I. 273. — 2) let, nemt; jek villæ saktæræ faa ther een kostælich kiortil en een skiortæ aff lærith. MR 145 7, 11 is (ovf. III. 467be1) ; i hwghkomme. andres sware och store æ pine, ath thu thess saktere ma tolle the mynste. Kemp 1161 (Kemp: des taaligere; I levius). — 8) vel, gærne, sagtens; sacte de haffue icke fasted 1 dag før till ende. CP I. 277, 84;' HWR 245 (ovf. III. 174as2 = nt hadde sesachto ennoch gehat. v 5720); hunden er sagt beenene værd. PSO I. 129; Henr. og Pern. A 2, S 6; A.3, S 8; Lykk. Skibbr. A1, 5 1; P A Heib. Skuesp.III. 386. Jf us,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛆᚵᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary