Sagn(savn

The Old Danish word Sagn(savn can mean:

• sa(g)den,øgn, sæjn), no. (is! såem)
• 1) = sage; støør ær thin visdom oc æræ æn then sagn, søm ieg hørde. HS 8B40; an-; namme enfoldelig hanss sett oc sagn lige saaledes, som han. haffuer sett oc sagt det. TH 31'; kom then sauønfran en af kapitels brødre (1563). NAM VI. 44; — een onælich sin, megit vnner:ich, som gar ouer all scrifth oc safo,en ; MR 1812; (1547). Rsv+" IV. 220;»som ikke aff andre deris saufo, men; med egen oven hafde beseet. Suhm I. 2. 155; —- enn troldqvinnde hagde sagdtt... och. eptther thenn sagdemnhagde HJ ladit hinde sette y fengsel(1558). Rsv IL 258 (jf fsv sågdh): — siun gaar for saden. Hoch 37 (= sagn.Heg 84 i r.; SkM fort 2 3); — ingennanden segun skall kunde duge theremod (1380). Rsv" V. 73 (= legum sermo. sst. 72); Br 1854; samblæ mændz sægn ær siællen vsændb, PL" I. nr. 918 (= sagn. PSO I, 12); T 150; huo sig aff andres segn lader tycke det, han inted. er. HWR. 131". —
• 2) rygte; Heh 109; gick vel ord oe saffn, st konning E icke der med tilbørligen sig skulde forholde. RFII 70; — spørie effther tiender eller tage effther sagden, Præd. 37: — saa wide gaaer saffdenchrye. DgF V. 3872: — DgF IV. 5448; ' — ganger der savner fra. DgF IV. 63a.e : —
• 3) sagn, opdiatelse; som dogerløgen oc idel segen. Psb I. 143; naar en bedrift fortellis, saa er det en hi- storie: naar em fabel (snack), saæ er det en sagn. ComD $ 784; sagnen,. ' som mig mindes, er dend. PSL a2': — er det en almindelig sagn, at hand der liggør begraven. PSO II. c1"også talemåde, udtryk; dicis oausa, for en saffo skyld, at mand siger kun saa, gjort eller sagt paa skrømpt. Etym 302. —
• 4) påsagn, beskyldning; theres ere oc lempe skulle kunde vere forkrenkett for sligh handell, saffon. oc tiltalt... slig saffam oc tiltall paa baade svder døde oc magteløsse (1538). Rsv Il 69; den sauffn skall ieg mig legge fraa. DgF V. 106b; — engen segn tro på nager, wden. then, som sier, will tilstaa (1483). GhA II. 50; en seyn,som erchebiscopen skulle tillag hanum, ath han skulle wæræt paa wor nadige herres. ars este (1500). BraschB 552. wder som nogen ville noget ont imod oss tale, at i ingen sægen i delige maade høre ville. Hvf IV. 72 (= sv sign. Lagerbripg, Svea R. Hist. III. 709). —3) tilsagn, løfte; han icke batheholdet then. saffn, som han sugde wor nadighe herre. DC 111; — indtill hand samme sit løft och saugden ful- dreffvet haffuer (1573). Rsv TIL 216, 217; — (1400). DoB 99 (ovf. II. »mRB8D1); — løffte oc séygn. DC 330. - 6) afgørelse, pålæg; stanendis paa de 12 gode mends sayn. Hvf IV. 533 (= sv sågn. Hadorph IL. 87); — Jæggær sitt møg paa gadhernæ oe fører thet. icke bortt effther andre borgerrissawn, som thæ siæ hannem foræ (1549). ”NdM I. 91. Jf af-, for, gen-, høre-, ind-, mod-, på-, sande-, til-, menneske

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛆᚵᚿ(ᛋᛆᚠᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.