Sær

Old Danish Dictionary - sær

Meaning of Old Danish word "Sær", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Sær can mean:

bio. (isl sår) 1) særskilt, hver for sig; RD I. 316 (ovf. u. dofg)); Josep sæær sidendhe fra andre ak sine brødhre sæær. ÆB 1 Msb 4322. — (ud)i s. i samme bet.; løbe udi ændre winckler oc søge noget lagh udi ser (1587). Rsv? IV. 187; PIV 6919; dog ieke faar tit til en vdi seer. HWR 141; begierede HS, att handt iser maatte svare till hver artickle (1568). Rsy TIL. 79; (1585). DMs Il. 146 (ovf 1. belange 2)); Hvf L D3 (ovf. walmind 2)); TUI. 63 (ovf. III 674b17); dersom en velgierning i sær icke kand ofvergane de faderlige velgierningers fortienistis storhed, da kunde manges børnenes velgierninger tilhobe anseet ofverveye forældrenes. BT I. 66; hand tvende hvalpe toeg, loed dem i sær opdrage. AB II. 276; naar mand din herlighed beskuer udi sær. KK b2; (1681). HT IV. 592. — Jf Holb, M. poet Skr 309. — afsides; kommer hid i sær til en øde sted ... oc de foer til en øde sted i sær. Mark 6s1-s2 (1607, 1647, jf ovf. III. 898233). — 2) særlig, især; hans dod gich alle erlige folch saa till hierte och sær adelstanden. Monrad, Selvbiografi 23;r den gang, jeg hafde forlof till att føllge hinde. sst. 31; om de af Guds sær tilforordnede straf eller af dievelen ere komne. Wolft, Griffenf 48-44; de mange hans sær gode venners død. RPII fort bl. — ejendommeligt, jindtrængende; hun tallte saa sær, att jeg motte sige hinde mit anliggende. Monrad, Selvbiografi 80-81. — sær — sær 0: snart — snart; bui hører jegsseder da saa offte klage, sær offver heede, sær offyer kulde. TkA IL 70; anstød, sær aff ett tilfald, sær aff ett auded. Jm 49. — Som to. 1) særlig, særskilt; mereke tønderne huer met en seer circkel eller mercke (1615). Rsv" IV. 318; bleff hand forordnet til kongl. mayst. sær opvarter. Jacob- son, Jørgen Brahe 37; (1661). GDA II. 148; blef forfattet en sær opskrift,so Imorudi begge decle indgick enighed. RFII 444; hafde een sær guds tien- iste paa sabbathen frem for de andre dage i ugen. Altb fort e1. — fit. =; høleste officerer og deris sær tienere (1628). DM I. 105; en hver af den- vem adskillis igien udi sine sær grader. BT III. 280; I. 50; ComD $ 4$1 (ovf. Il. 19728); optegned nogle sær dage oc tider, hvileke hand dømmer at veresulyckelige. GH 145; presterne haffde sær skriffvemaader for sig. Gerner, Orthogr. 6; Fdg ?/12 1681 $ 14 (ovf. III. 888a7); Altb fort D4; — at frem- deelis sier registrant bøger holdes ofuer missiver og ser ofuer obne breffue og at obne breffue igion udj sier elases og bøger der effter deelis (1670). GhA 1. 178. — særlig, fremtrædende; Gud hafde indlagt i min siæll een særkierlighed till Gud. Monrad,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛅᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

bio.: biord (adverbium).

et.: enkelttal (singularis).

g.: grad (gradus).

n.: norsk.

t.: tysk.

to.: tillægsord (adjectivum).

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.