Sæg

The Old Danish word Sæg can mean:

• no. hunk, (cv isl såk) 1) rets- sag; mellom at then sag begyndes, oe hun ændes. NAM VI. 203; then sag voldgiffue, førendt hun huffuer veret for dommere. Rsv" IV. 44; (1343). Rsv I. 74 (ovf. on. fersk); uaar en sag biitfaer eder for suar, da lader hende komme faar mig. 5 Msb lir (1550, 1607),—ik. (1402). Rsv" V. 304 (ovf. II390bas; noger sag. sst. (ovf. II. 532bu)). Jf u, 6). — huad trætaetige sager som ere inden dine porte. 5 Msb 17 + (1550, 1847). — have vunden s. 9: have sejret, være lykkelig; nu har vi vunden sag. KPs 634; hej! nu har vi vundet sag. Dania IV. 147. — sige s. tilo: domme at have tabt sagen; sagdethe 7 ueffningsmend thennomguit, och the 9 sagde thennom sagen tiil s(1589). Rsv I. 263. Jf sige til. — inge 5. med sig o: være under- kastet den af en sag følgende dom; CJ, som er henrømbtt for gier- uingenn, halfuer thagett sagenn mett sig (1593). Rsv [V. 358. Jf dend, som ilyer, tager sag paa bag. PSO I. 111. — være lor 3. 2: være 2) sag- suger; maa den, for sagen er, tage offter sim vederpart sex ugers paa-mindelse (1621). Rsv% IV. 329 (jf ovt. IL 652be2). — b) sagsøgt; blive sagsøgeren. ved den ret, og den, som for sagen er, bør der at svare. DL 1-2-27. — 2) strid, tvist; then sagh forlicht er, som hwn aldrij giordh ware (1487). Håb I. 60; alle the ærinde och saghe, som thennem emellom wærit hatfde (1486). Håb I. 55; om huileke sagh the gaffue thennom pas beggbe «9siidher utthi alle retthe (1545). Rsv 1. 85. — 3) anklage, beskyldning; j skullæ mæg aldrig giwe sagh lønligh appa myn bag. RD I. 196; Mickel... som huer mand bekærde oc gaffue sag. HWR 56"; (1960). Rsv II. 984; VdS 287; dend, sag giver, bør det lovligen at bevise. PSO L. 281: — (1668). NAM IL. 344 (ovf. II. 419a16); kunde kongen uldrig lide dronningen, ellers stog sig on anden sag til hende, nemlig at bun skulde holdt af sen af hans hofsinder. sst.; — ickæ ficthæ omsagher, Rkr k6; CP I. 352; gaff tha older- manden thisse efftherscreffne klage och sagher paa J och hans tienere (1521). DM IV. 345; Mark 15: (CP). — is s. med: klage over, få ret over; at hand kunde få sag met louen oc sige til hende. Tdm I. 45". Jf få bøn med (u. bøn). — 4) brøde, skyld; (1308). DoB 345 (ovf. I. 281 b u. brøde 2)); brødelig worder i tissæ sage. Rsv?I. 10 V. 36, 306 (ovf. III. 434b1); HWE 149 (ovt. u. forgøre 2)). — 5) bøde; (1486). Kinch I. 366 (ovf. u. eftergå); were plictige under theris 40 marck sag at sidde dom (1558). Rsv" IV. 260; alle konvinglige sager oc all andens herlighed oc rettighed (1559). GhA I. 96. Jfbonde-, konges. — 6) forhold, stilling, sag; TSd947 (ovt. II 207aw); hand kand vrie sagen, huort hand vilo haffue hende. Jesu Sir 1926; vasre denne sag end saa lalsk, vil ieg hende dogkøbeom. HWE, 178,; H foruende sagen oc gaff hende it smuct skin. Tdm IM 19; Psé I. 1774; al wredæ.… wii hauæ ... for noget sag tiil nogræ Danæ. GMA IL 17; — for thisse stycke oc sagb schuld (1406). DoB 295; - the tho førstæ sag æræ vos so0 budæn Luc 62: somme effter venskaff lade sogaa alle sage. HWR 1837; saadane sage er gode at dritiue. Rch 53, — 7) grund, årsag; ænghæn var i sgh, thæt the tith komæ vdæn the sælmm. Luc 27; ÆB Dom 183; CP I 81, 158; PE 23; de hadede mig for vden sagb. Joh 15» (CP; 1524 (og 1550): vthen aarsag); den anden sag, som kaldis caussa materialis. PISk b 3; stundem sniger en den audeu vden sag. HWR0; (jvd gjør intet uden sag. PSO L 4;; — sagen er, at de kunde det icke holde. Tdm I 45; — foræ manghe saghe skil MR 26; PISK 18" (ovt. UL 5630) — sager der til er, at personerne eré aldelis wlige. Tdm I. 43%. — for 5. o: for skyld; ther hialp foa fore hevøis ydeligh bønæ sake. HKv 927; the giordhe han ey for pænning søge. RD I. 296; ville i thet gøræ fore myesaghæ. BD II. 202; tinde the pan mavge wraadt for armodtz sag. PE 165. JE isl fyrir sakir (sokum). Jf bane-, boude, døds-, hoved, kends-, konge-, løg» mumme-, nød-, or-, pante-, penge, provste-, præste-, rov-, råds-, tjuv-, Vån(e), års.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛅᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.