Rytte

The Old Danish word Rytte can mean:

• no. (n rjot) knurhane (trigla hirundo); rytten klukker. PG 481. Hos Nemn II. 1432: ryte som n. Også etternge 0 Krøyer I, 85 er ryt kun o. Bytte. 20. bore (et hjul). M. Jf isl rati? Eytten, bio. belt, aldelvs. M. Jf svd rytande vått — Rytter. no. (fsv ryttare) 1) i nuv, bet.; fit,: tentt eblantt ryter oc lamltz- knevkte. PE 486: CP V. 4705; (1543). GhA. IV. 246 (ovf. u. belede); Van 242, 365: 1000 velberystede rytter,Lysch 258: haffde jeg hult 300. rytter endnu (1676). NAM [V. 65; udskickede ogsaa nogle rytter. RFILLT &; — rytthere (1537). Rsv IL. 40 (ovt. IL. 251 bs2): — hoffmæn ve rytterss (1504). GhA (V. 313; till sissell for the rythers, som wore her hovss wor nadige herre (1508). KD I 258. Jf nt Ht. riders; brøders ovf. — 2) et muntstykke: tolff oc otte skillinge styeker, rytterenelleblader. Fily 19/10 1629. Navnet efter stemplet. jf Fdg '9/s 1029: fire skillinger, stemplet med rytterne; Fdg 'fs 1825: et halffierde skilling styeke, tegnit med rytter, — 3) irisisk r. 0: spansk rytter (ljælker med kørsvis ;yennemstukne iværstykker); lader for- tærdige et par hundrede frisiske ryttere, hver 12 fod lange (1658). Lassen, Kbbvas Betøstn. 156. Se ogsæu. frisisk, Spansk r. i samme bet.; blifver husgev til fæstningens fornødeuhed pallisader oc spanske ryttere (1658). KØ V. 449; vare Jer spanske rytter slaget ind i brystvercket. HiørP f1; wdca stur hob spanske ryttere, bielcker og andet saadant. HiorK »«3': de spandske ryttere bengte skrap om wold- en, DS IV. 321. — Jt tyr-, plynderr. — Rytterbonde. uv. fæster med for- pligtelse til st underholde en ryster; vores enne ambts eller rytter- bønder. Fig "/i> 1888 $ 32; det, hve mætte aff rutterbønderne tort føriss (1692). GhA VI. 304; en af kongens »jurytterbønder. Dircher. Døb 304: jeg kubte denne gård, som var rytterzods,og jeg havde haft i fæste som rytterbunde. JS If. 15. — Bytterbud, no. ' byde r, 2: gøre angreb; de vilde , hiude Jen Svenske et rytterhud. RFIL 180, -- Bytterdans. no. 1) dans af rheste mad rytter; TK 95 (ovr. HL. — vd5922»): M. M har anf. forkl. (jf også srosballet), men i veitertanz bruges om dans til føds, jf bet. 2). — 2) vaben- dans; Etym 262 (u, bellierepa); i Diet også forkl.: pyrricha,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᛦᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.