Rystig

The Old Danish word Rystig can mean:

• to. (nt rustich) rustet, rede; at the tessbedhre rystige affstedt komme mett gode hestæ, harnsk oc glaffwen oc ath lwer er tiill redhe mett ssaa manvell rystiige hestæ (1523). NUM V. 10;Psd L 157h; behævudig, værkelig, til al sin sivrning rystig, Hex 181, 296;mu en ret nøgen staur, en anden staar ret røstig (188). DS» VI 197; -- Wpiage nogen gode mendt i riigens jeniiste rustiige øe forduuhe mett heste » harnesk (1533). NdM HL. 206. — Rysting (rust(ming), no. (sv rust ving, t ristung) 1) udrustelse; were » sett for uogeu rystning att hvlle af ;vapittelest (1038). DVD 214; mar- Skalk. for all rystning eller tøvhuuss. Vtym 380; — vaar kong Christen vdi mstiug imod Danmarek. Hvi VIL 33: hans wait: hafde vdi lang tid siddit våi stor rusting. HVF IX. ii 4". — også mønstring, mauvvre; stod der tyst- sing for Wiborg (1573). KhS VIL 35. — ?)udrustning, forsyning, til- + oc behør; it aff deris skib mett all sin tysting ve tilkøring. VAS 428, 435; RFIL 80 (ovf. TIL 150bæ): — the skulle holde goed rustimg mett hvste ) oe harnisk (1327). Rsv" IV. 137; som haffue sterke stæder oc rusting. ? Ku 102; — ChrlV" I. 10 not 4 (ovt. [II 1492): armamento uavis, plaustri, belli, allehaande rustninu och verektøy. Etym 8. — 3) rustning, harvisk:(1923). NAM V. 19 (ovf. (II. 45800): lorica, rystiny, kreffuit oc røgstnuke tilsammen. SmdL 441, 440 (ovr. IL te 517218); strax vj kome j voris røst- inger vdt pa mareken (1011). DM i V. 131: VdS- 108: met smucke røst- ning alle wdstafferit. Reb 24: (1008). SmB I. 94 (ovf. [IL 18822): Lysch73 (ovf. IL. 246hn); Gvliaths ryst- ning, GH 41; — de skulde forsugeegge rustninge. Hvi VII. 118. Jf felt, krigs-, udr.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᛦᛋᛏᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.