Rylleri

The Old Danish word Rylleri can mean:

• no. spot, bagtal- vise; den forgittige rylleri oc hemmeligfalske lade skal efterladis spotmulerne. ComD $ 844(— I eavillatio; t spøtterei). — Rylt(e) (rult), no. dvnge, stak; ij rylter høe: (1619). RaU IV. 688; en rylte høe vi Sielaud regnis for 2 sk. Jandgilds penge. SKT 113; 1 rylte shøe er 1 lidet læs, som gemeenleg i agis til tor. Bernts U. 196; en rylt (lidet læs). HvjsgG $ 770; — naar du af tveret brender vek een rulte efter anden. Wiel DV II. 115. Vist egenlig: sammenrullet knippe, jf bh rujlles; ;MD: rulte; hør. ovf. — Bulte, so. (sv og m rulta) rokke, rulle; M; hun kommer vuggen tiF at rolte. HøjsgS $ N08. HøjsgG $ 77e: et rylt (0: rok, øb1bevægelse) med. vugge. Rum (rom), no. fk og ik. 1) i nuv. bet.; kan jeg komme med teg i en rom. Æd$ T4; gaffst du jord offuer vand sin rom. Psd I. 51b; er i ald ,jorderige for dig slet ingen rom. Pså 1. 399D. — særlig det tomme rum; geometris spacium vacuum, rummet, det bare. Etym 81. — flt.; hvis min tid. faldt hen i tomme romme (rim på sokomme). SortS 7; NL 784 16, , 4 — på I, 9: i Jet fri, i åben sø, i frihed; hanledde meg wd paa rwmmett, han frelste meg. Ps 18 (FV og flgd. overs., jf 2 Sam 222; Valg: in la- titudinem; Luther: ip den raum); kom udaff hul-veyen. . . strax de vare nd- der høye sig rylde | kommen paa rummet. RFII 178, 21 (ovf. I. 5772 u. holde fod): vilde de begifvet sig ud paa rummet ud søen, men vinden forsatte dem, RFII 141. Jfs, ] SehuL HI. 527 240. Mulig = mut ru- (i)mte. — giver. o: give plads, vise lor: hand maatte drage tørblodt oc for- haanet aff kongens gaard oc siffue Hag- bart rom. VIS 148 —! Hagbarthum sibi prælatum. Sax 340). Jf sv ge rum; t raum geben. — give (rave, se)r. 0: give (h, s) lejlighed, magt; Asmodei grume mord, till huilekett jeg gaff han- nem rom. TK 44; gif denne comoedi sin ær' oc rom. Reh 20; — ce hauer mek rum oom ihom. HKv 5319; theneke 2 denom om, men di haffuer rom. Dmdo 114, 4; hand bafide icke rom til attrøste sittolek. I Mak 9 (1550; Luther: rauo): slig snack hår ou pas banen ; rommen. Skd 108; beder Gud om uaade, men i have rom. KPs 78; — seer han siith rwm, han worder ey seen, Rkr eb; Samson drog bortt oc saa sinn rom. Reh 157. Jf t raum geben (haben). — 2) tidsrum, mellemtid; decenJium,oty dags rum. decennium, ty aarss rum.CPV; det er icke vden thv dagis rom, siden hand biem kom. PSM 23”. Ik i Nord og Nt; ht ravm bank. Jf adel-, age-, dugs-, knubbe-. kålgårds-. køre-, mellom, råde-, skib-, skil-, ståld-, gårds-, hvile, stunde-, stæde-, time-, vogn, vægger. — Bum (rom), to. (isl råmr) 1) rummelig, vid; ethsloth, som er meget rwmt. MR On; ÆB 1 Måb 24,0; PSm'; da bliflue aarerne vide rumme ov be quemme. TdmU bs; (1558). Rsv 1. 256; vild och romt. Etym 637; een kiortel lang, een trøye rom, GH 116; — bedre, rommere oc roligere stæder. Lysch 60; saadan himmel-verk der rommer" icke var. Hex 269: jo beqvemmerre ve ljge- som rommere blifver det til at tage mod meere. BT II. 314. — i overført bet. for stør, ikke nøjeregneude; Agira haffuer en samuittighed rum, He 94; enstorocrumsamuittighed. StT bt; glør dog som overmand sin tale noget rum. ÆB IL. 65; frierens eed er rum og breed. PSO I. 79. — 2) fri, ikke indesluttet; thu haffuer sætt mijne føder paa eett rwmpt sted. Ps 31» iFV, CP; 1550: paa viit rum: Vulg.: in lveo spativs0). — 3) udstrakt, stor; on. rom alenn. Rsv% V. 558: menis ; vel Grønlaud kand være saa rom. at striffae saa vjt i oser her om. LysehG 43; — 4) lang (om tid); uogen rum tid forleeden (1593). RdU IV, 394; om tiden end blitffuer rommer', offuebrsindstiv" siælden det kummer. Psd I271b. — Som biv. igennem: thet Jøffaør en dayh rumpt halffenden 3 danske. Laurits d 17. Semmenblanding med: ;rundt? — Bumtalende, to. trit tal- +ende, åbenmundet; der hand bleff romtalende. oc hans vissdom bleff aff ined met vinen. KP z3: vaar LutherusWii omgengelse en »nackesom, ramtal- ende mand. Cold rrr3'; M. — Eum-» Ihed,no, rummelighed; capahed, rumhed. Etym 162.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᛦᛚᛚᚽᚱᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.