Rygstykke

The Old Danish word Rygstykke can mean:

• no. (sv ryggstyeke, t riick(en)stiick) 1) ;rygsiden af et panser; SmdL 441 (udt. JIL 637hs). — 2) rækværk? kipallatzet. først ophyet aff tyrretreermed rygstyeker runden um (1984). , KS VI. JDL. — Bygve, no. (t rick- (enjweh) rygsmærte; SF i4 (uvr. II. 6812). -- Bygværk, nv. (1 ryg verk) = rygve; han lus tha i ryge wærkæ ... thy han haffde armen myst, RDII 78: fongir heuilsse vader maftuen: och fongir røguerck. DS TIL 226; for ryggverck miødden prijsis. GH 64. — Hygås, no. (v ryygås) bjælke langs rygningen af huset; doms, tav vel ; rygasss. CPV; TV 49 (sv. u. brand); i tignum iastigii sumium percurrens, rygaass (jf errata.), maning. Etym 144;; solen staaer højt over ryguasen. NyV I. 242; mand bruger det til rygaaseu, som er sat til husets grundvold, tb fort bå. — Bygge, vo. (fsv rysgiu) 1)flytt«:moveo. rygger, rocker, rørernoget affsted, Etym 779; Steph IL 902 — du din food fra deris gang skal rygge, SortSk 90. — 2) lægge bag over,MM. —3) vendrive, ophæve, sætteudaf kraft: (1475). Rsv L 14 (ovl. HL. 7451); (1493). DVB 101 (vvt. Il, 727 uw); PE 413; der som nogen loffuerHerren eet løffte, da »kal han icke rygge sitt ord. + Msb-30s (Tog tud overs.); DgF I, 50b: PV 120%; (1572). Rdle ; I. 697; VIS 227 (vvf. u. bagdrive); denne fundatz er siden rygget oc macte-; løs giort, HvtB. x4; (1096). DM II, 299;til Svenske de monne et rygue oe sloge sig fra det forbund hen. LysehT ad; AA UI. 103; Gud kunde icke for sinretferdigheds skyld rygge sin dom, JDV d 11; glemde svogerskab, samt alle pacter rvgde. GL 3; DL 1-9-5; det som sjøres mod loven, kand rygges; med loven. PSO HI. 314; aldrig ryg« zer Gud siv ord. KPs 35, — 4) op-krum ; rippe, på ny føre frem; MHffver ev therom tiltallivt. føreundt nu HF rigett sagenn igen (1361). Rav It. 308. — 5) vige tilbave. M. Jf henr.: urygget (-lig).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᛦᚵᛋᛏᛦᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.