Rygle

The Old Danish word Rygle can mean:

• go. falde, vælte: Dommed. a3 (ovt. II, 348 hor). Jf iel rugla: t rigeln (også uvirk.)Bygte, (med afledn.), se rugte. — Byk, vo. (isl rykkr); — på et r. »: på en ganvi: skall hand paa itt rock lade bendte nogle udatskotterne. Chr[V" IL 33n. JFfsyk. — Bykketal, 20. — i (med) r. 0:stødvis. M. Jf sv ryektals. — Eykke,go. (isl rykkja) i nuv. drage, slæbe: RD 11. 269 (ovt. 11.; + 48435 = røttæ. sst. 1. 175); ruethæeth jeg op iz vodhen en ch. Rkr 13; hun rute hannem ind, Ovdsp. fis; ruete hannem bort. ApG 61: (15001 1807: henruete): hav ructe, han drog,men aff det træ han icke komme kunde, HWR 36: ryete sit suer. »st. 177. —,” If kæmpe, slås: ieg thør vell med dieffuelen ryekis. TK 34; — en liden stundt the røchtis widt. DgF II. 209 2; at de induortis met dem »elffue ryetis ov slogis. PISK d6'; om regimentet: ryekes. KC" y2'. Jf n rykkjøst: tav rykkia sik. — 2) virk. rykke. drage; nar te rikehæ ommod therris tiendæ j. — strid. MR 1470; — ruktæ. sst 592; A rukthæ till baghæ. RI UL 30:e ructe emod baner hin brede, Dub "III. 63: ruckte hertug C for Tra- minue, Hvi IX 21; — havd tilbød urt wille rucht ram och shagid hertu U med (1980). BdAH i. 10: ere ruckt i Ditmersken wet stør mact. Uvr IV, 164: er ruct heden imod Aahuus. Hvf VIL 90: i slætordning. naar irem er ruct, LysehT v2. — bletfue de til sinds, at rucke vdi deris samle lever, Hvf VI, 131; kom herr 3 ruckenvisyen. sst. Jf mot ruvken. — Jf af-, bort-. for-, iore-, heu-, ind, ned-, op-, til-. udr.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᛦᚵᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.