Ryge

The Old Danish word Ryge can mean:

• z0. (isl reykja)
• 1) i nuv. bet.luns hastigheth skal ryuhe amoth thmæuniske. 3 Msb 292 (ÆB og død. overs; Vulg: famet); disse tho rygende se vilslycte brande. Jes 71 (1580, 1647); alt vel, som kand brende vc ryge. Heg 158 (mulig i bet. 2)); fumo. rygger. Ktym 493 (ryger. Diet: NL 198); rogerNteph 1. 637. —
• 2) (fav riuka) give i»lugt; pulver, ther vel rygher. HS 10315; — at sige en noget, at idet ryger ad ham »: overskælde. M. — rev vdstrvge, søn det skulle at, dem lucte oc rvge. Weg 211. —
• 3) (nt ruken) lugte. mod- tage lugt; der jeg kunde ryge lunten.(1692). DS VI 68, Jf ovt, TI, N4Q wer—Rygbusk.no.vellugtende blomst-erkost; om du end ov vilt drage dkrantze aff blomster srøm, ja oe rygbuske mage. Psd L 2394. JF busk 2). - Rygeværk. no, vellugtende sag er, parfume; den. dette rygeværek først hafver ført pan ban. Skd 41. — Rygige)løs (røggel.), to. (n ryggje- læus, mat rokelos) ryggesløs, hen- synslus, ligegyldig; føre et ryuge- løst letinet. T5 Msh fort (b) 2": som ,denne rygløse oc trygge verden siger. SOU el; Kv v 1711; VAS 119; soaff bKtym 1189 (u. dissolutus); forde vdi jbeyyndelsen et ryggeløst oc vildt leftnet. Lysch 188; de røggeluse stitue jern- halse. JDM c 10: milde fædre (vptøde)syggeløse sønner. PSO I. 326: — løs-sængere ogoruggelvse« kompaner (1617). Dyrif 75 (jf ht rucblos); — ryagges- løs. NL 1697. Jf ist rikja.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᛦᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.