Ruse

The Old Danish word Ruse can mean:

• go. (int ruschen) 1) suse,larme, være urolig; hans røst lydde som ith rwsiude vand. AP; 1550: som meget vand bruser); det rwser ve bruser alsamen omkring meg. Huberinus 121'; Jet ruser, live som det vilde meget regne. 1 Kg 18 (1550. 1647); efter ilden kom der it stille sact rusinde, 1 Kg 19: (jt UHDI, 542); det thagger til ut russe under skiønne aard, DgF III. 631u; vindenover bølgerne med milde hvidsel ruser.0KC" F3: NL 410 (u. ferveo). — 2) (lsv rosa) fare, styrte, falde; skall hand well ruse til deg med armod, Huberinus 116” (jf de frgd, o. u, be-skaffe l)); dine floder ruse der hen, uulla voce | Ps 42 (Luther: rauschen): Ps I. 752 (ovf. u. demmen); du rusede ev bet ingenti | sas i synden lenger. Lynds 77": der hand foruden all orden kom. rusende der til. Cold z22 4; «rebe de deris oxer nullus clamor); — »oe rusede høstelig ned aff bierget imod kongen. CIS. 584; hver vande-bølge der udi sit løb kand ruse. Naurm3" — 3) r. ud 2: gære af; ovt øll maa ruse ud, før det sætter sig. PSO 1 499, jfdeferveo: lader af at ruse, bliver stille NL 411; MDD 693. — 4) svire, være drukken; hun (2: lykken) kommer och thill at vuse och dricbe. Dio 19 sandelig er ieg bleffuen her faarv, at30iey maa ruse och gan om gare. HWR5; at muse oc dricke. Hasenmiller a7; naar Bacchus skenehet, begyndte hand ; fort at ruse. Lyseh6 23. — tm (svå rusande) drukken; vy bliiffuir russinde, ølbyden. DS HL. 222; Etym 344 (u. ebriolus): Jm 249; godt humlet ol or der at [aae ,.. det og saa snart eu mand kan slaze, og rusend” lade sverme,; SF 20; oaar de ere blødte og rusende. PSO I. 119; moer hun er saa rusinde, det er en hiartens lyst at see. Bircherod, Palæstra 139. Jil VSO: svirende. I tm i samme bet; vaar mand er ruset, TkA I. 107. — 3) rykke; K greb hasteligen fatt och ruste døren op med macht... med begge hænder ruste kup pen ud til sig (1658), KhS VIL 872.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚢᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.