Runss

The Old Danish word Runss can mean:

• ÆJS 141; Tdm 1.118" (ovt. UL P44a.32); ladhed gifver ingen lun uden last, sagde broder Ruus. SUV p7'; rus broder kaldes en for- drukken »elle. M. Vistnok kun sammen- blanding med det sædv. ord. Jf Thiele I1 76; Weim. Jb V. 357 8; om op- deurindelsen (af Hød. rus 1)) sst 381. —- Rus (ry, røs), no, (t rauseh)
• 1) larm. susen; naar du hører morber- t2appenis russ oc liud. 2 Sam Su (Luther: das rsuschen): — den stund ingen ryes eller »værmeude røst det i forhindrer, BT II. 165 (= wala obstrepeute); der høris et stverv tys allevegne. BT III. 35 (= miparatu sonant omniaæ); du est vel beskivket, naar ingen rys kommer dig ved, BT III. 108 (= som thid sehurrit och giørde et røssz. Dmdo 112; uu slaar wi noget gæcken inss, nu skurrer wi och giører it røss. TK 95; der lick de at høre sligt bulder 'øv røiss, Lysch& bl”. —
• 2) uro, anfald; at de kunde bringe oss paa en røess ve iald" her ind met vidie ve brand. Heh 76; —
• 3) i nuv. bet. ik. (= fsv rus); dricher med sin suenne, till de faar dennem sas fuld it goedt russ. DgF V. 2. 3983; med rider och suenne dricher hand (5: Fredr. IL) gast rus. DgF MIL 6782 ( - holder medsine svenne et u0t rusz. sst 6792, jf RFIL 367: PSV 617; her måske = lystighed, fest).: drack sig der it gaat rus, sick san vel heskenckt til sengs. livt VIL 173; Kv v 855; att vij dan kunde faa itt vus till itt rebinde. DS TIT, 225; (1604). DS» II. 258; Pegasusudi et russ hos os kand sig udgyde. TkA IL. 164. — fit; soffve to gange vuser ud om dagen. GHD II. 204. — ruse. Sort$ 39ovt, III. B16as).— mættelse? krøb der ind, vilde æde it russ. HWR tb (== nt eten sat. v 1462). I VSO ;forkl.: tid. "jf aftenrusk; falst rusk; BW HI. 560: ruus. — Jf vandr. — Busedunst, no, virkning af en rus; uaar ruuse-dupsterne orgasr dend fylde-tryne. Wiel VI 208,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚢᚿᛋᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.