Rovsag

The Old Danish word Rovsag can mean:

• no. rets- sag om rov; ængen bundæ skal for- tyligæ rowffsagh ower bymæn (1452). Rav" V. 307. — Køre (rove), (isl reyfa,ut roven)
• 1) plyndre; der de hadde røwet henne, sax att hun hadde inthet igen. TdmH 4"; komme Jacobs sønner» røffuede staden. 1 Msb 34; Dom Du; røffuede andre menigheder, oe tog sold aff dem. 2 Kor 113 (1550, 1847; 1524 ovt, IH. 77a3); DS L 35; hvor ynkelige fattige lolek bleff røifvet. HiørP a6. —
• 2) røve, bortføre; ' HHWRB 185" (ovf. u. dresel); abactus, 20 roffet. Etym 25; rvffuer, t.; sst. 932 (u. compilo), 982 (u. prædor); Steph II. 266, 1087; NL 1253, 1337. Jf ber. — Bøvebi, no. (t raubbiene) ' rov bi; kaldis røffvebier, fordide sanck- er deris honning med røffven oc stiælen. Holst [X. 53; komme bierne til hielp, ; at røffvebier intet kand formaa sig imod lennem, sst. 54. — Røver(e), ao. (isl dyny2; ey roder skidet svjn rufari, reyfari) røver: CPV (u. gras st sator); SudH 31 (u. latro); en roffuerI Kor 51: (1524 og tigd. overs.); skam- we dig Ju røffuere. HWR 82; VIS 100; JDV 45; BT I. 16: fange mig med. ' dsplud ræt som en røvere. Naur e ?':prædator, røffuer. Ktym 982; — som slaer en obenbare røbere ihiell. Rsv% IV.32. — Hv.; girigge eller røffuere. 1 Kor 510 (1524 og tigd. overs.). Jf kirke-, kvæg-, s()0-, strat-. vejr. — >

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚮᚠᛋᛆᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.