Røre

The Old Danish word Røre can mean:

• go. (isl hræra)
• 1) sætte i bevægels 0, kaste, drive; giør mannen at spy. oe rører manz hiærnæ. AM 187 90-10; thæt rører nættæ oc caster steen. AM 187. 559; bawer iech mange fra sadelen; rørdh. RD I. 22. — r. trommen 9: slå på t.: haver de strax trommen at lade røre til allarm (1689). KD VIL 277;e man alt befalning gav at røre byens tromme. Ped Pårs. B 4, 82. Jf sv rora trumman. — If. rure, bevæge sig; wij leffie wed hannom. oc røres or ere. ApG 172 (1524 og tlgd. overs.);. hand (2: fuglen) røris oc slar i den lette luet, Visd 31; — tm il bet, a) rørlig, bevægelig; vasr kongen ror inde, her oe dære, oc lode sig bruge at være paa fære. Rch 76; toge medsig de saare, som rørendis vare, CIS312? (= isl hrærandi, Jonssons udg. J).6. 509); — b) rørlig, flyttelig (mod- fast); alle hennes booskab ochnder hennes rørendæ pænningh (142£. DD 22, 21; 11425). SRD VI 514 (ovf. ;IL 178219 = Hvf IV. 373); drog met > alt. sit rørende gods, CIS 96, 606. — ,eth venligt skiffte om wore sedhe garde, bvo penninge, boo æ, radendes oc wrud. sudes (1486). Barner I. dipl 165. JF ur. — ioverf. bet. sætte i gang, be- gynde; hwa som thær rørær kiærmal på thæn annæn om giald. Bl 161; hav mon tesse talæ reræ, RD IL 29. — wnogså bevæge; som oc vndertiden rørede fromme, saa at de forundre Guds ' 1tilladelse at vere saa stor, HemmE 40; vil ieg kortelige antegne, huad der rørPapister til at sætte denne lærdom frem,586. 269. —
• 2) lamme, — If. blive a poplektisk; apoplecticus, rørdt. TV 79:om nogen røris aff poplesie. SmuLb I.15, 17%, 19; ialt hand ned pan jorden oc blelf maalløs, kapd skee rort, taledsldrig oc døde, Hvi I. 161; IIL 479; paralysis. verkbrød eller naar em part 3 legemet bliver rørdt. Steph I. 2412; pigen stod ligesom halv rort af for- skrekkelse. Beretn 10. Jf fsv rård. —
• 3) (isy rora) tale om, omtale; som lore ære rørd. DC 14; (1478). KD IL. 130; (1484). DM IIL 40: som jech uw til fornæ rørdæ. RD II. 13; ther meth rører hand thette brødreskabs gode »oiugengelsse. Br 2964; (1502). sv I. 35; Rkr as; Rsv" IV. 64; thennæ cenæ artichel haffde togh bleifvet rørd, T 232;(1541). DM V. 251; den rette dom vil leg au røre. HWR 201 (= nt dat recht Vise ik. v 4725). — ouså r. om; som Jeg rørde och talede om i den tredie itiokel. OP I. 82; den første christne herre, som noget røris om vdi denne irmicke. VUS fort, 5; icke heller rører Seneca nogeusteds derom, at hand hafv- tv nøt den ære. BT d1; om deres navnejeg ej særligen vil røre. AB IL. 194. — &) v nær 9: grænse til, ligne; Sy heller afftoer daaben nogen sjurlig synd (etfter dasben begaaed.) (Thi det vilde nær da røre de papistiske aftladtz- lreffve, hvilke forsikrer for de syndesum skall bedrifivis). GHD I. 164. — Sr. (9)på 0: a) støde på; Guds bil- lide jeg stedse saae, i alt det, som Jeg rorte pas, KS 137. — b) (fsv rora spa) vedkomme, vedrøro; hwar breff oe ræticheet, som: røræ vpa thettæ forseretnæ (1401). DoB 125; eyendomsbrefue ther wppaa rør (1463). NAM I. 156; som theris embithe rører uppa at koue (1496). FA 1. 46; — the pantt- ebreff, ther på rørendes oe giffne ere (1487). Rsv I. 20; the stycker. ther wore aff nød oe turde paa wor salighed, PE 95; T 74. — c) være i slægt, med; som børn røre wi hannem paaær, Psb [I 41; gifftis met den, somrører hunneru paa i fjerde maade. PIV412-13; hustro, børn og alt, mig rører paa. KS 66: fru MR hatde altijd haftde ; saadan een sær godhed for mig, som ' jeg kunde rart hende nær paa. Monrad- . 109.—4d) krænket kalder nogen mand nogen dannemand tiuf, forædere, eller , noget det, som sem rører paa, Rsv%V. 511. JE nuv. ærerorig. — 6) r. sam-e omen i nuv. bet.; rør thæt swa længæ samen. AM INT D211—15. — rort I hovede et d: vred, M. Jf af-, an-, be-, om-, op-, opå-, på, år oy torbe-, for-, lemme-, (ovt.IL. 799 bs), halvrørt,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Røre (II)

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary