Røn

The Old Danish word Røn can mean:

• no. (islraun) prove; hanwil puv gøre syn mandoms røn. Rkrd1;— vlange (tinde, nappe. tage) r. 9: få at prøve, mærke, erfare; saa aththe ]fonger ther aff røn. RD I. 350 (= goron. RD Il. 843); — som i siælffuæ hallwæ fwnuethroon oppaa (1504). GhA IV. 313. Jf fsv fange, finn ron. — DgF III. 4b; han napper der aff røn, for han bliffuer død. HWR 64: ieg napper deraff sure tøn. Reh 47: nepp' aff vom, Roh 37; Moses nappet her aff ren. Mariager v1"; Kv v2944; Dmdo 19: vor den tørste, der nappid aff rønn. LysehG e3 (de fryd. o. ovf. II. 88414); lad det blifve saa befundet, at hand ;keke napper røn. GH 82, ieg af din — wkjerlighed skal siden appe røn. PSB 166; — som ieg tog røn. Rkr g2. — også i it.; man seuldæ nappæ ther aff mner. HM 115; som hand haffoer nappet ronner aff tilforne. av de halfue merehengt aff andre. Hvf V. 252: Martis' sønner saa tumnled tiinden, at hand uap- ped røde rønner. SortH bl. Også i Islbruges fit. i flere forb., jf Fritzner?. Slro: ved prove, i sandhed; een »y brwd ,. . hoffueseh til sedher oc stihraligh til røne. KbS V. 444; mæg løeker heræ alt got wæræ til røne. RD L 314; myn ordh nwæ æn komme tilmu. BDIL 179 (— fsv koma til rona. Jv lejonr v 1628); wi vaare store til malin oc lidet til røn. VAV L or. 1 138; naar sandhed kommer til ron,»tr icke lugn værd en bøn. Pouch 25: ; Mhand var ond til røn. PSV 556. Jf PSO I. 283; isl at raum. Jf mande-,iljer. — Bøne, bio. (isl raunar, ejet.) ved prøve, i sandhed; the mendt. som ere røne gode. PE 160. — Røne. go. (isl reyna) 1) prøve, under- søge; thæt ær ront sænnendæ. AM 157 331; Br 194»; jæk skal rønæ æller prowæ Jørael. Dom 22 (ÆB: Tim. 1550 og flyd. overs: forsøge); aldrig hade rønth viwortes men. Rkr15; ther skulle snarth rønnes. RD ML 37.6 forsøgis, CP V. 27.9): manghe tineh uppes ov sandhedb rønes. PL"% I. nr.285, — 2) erfare, få; stor hugsual- els oc ewinnelig søthet ham foor at røne. HS Sd«; thet skullæ i for san- ninde romne. RD L 333. — 3) giveruve på, vise; lidet rønner en odilge (liden gave af en sod vilge or og good), PSO I. 143. — 4) vise sig, handle mod: som wij woo teg, thud oss well røn. Psb I. 151; VdS 2967 hand rønte dem, som tienden runer anden. VdSv 11; wi imet dem vel, de rønne oss ilde. Reh 96; Heg 151 (ovf, u. blak); kong V lagde ES stør last paa, oc sugde, at de Norske pleyde altid at rønne met onde. Hvi I. 228; Lysch Billesl. 46. — tilbagevirk, vise sig; aff wskiøt ord giør mand ham (2: Gud) ked, sig self? skal det vel røne.so Mariager så". — If. blive behandlet: wij eræ nu saa ildhæ rond af soduneriissestæoch bedstæ, T 0: gatf dem be- solling oc aarspenge, men ble ile rønt derfor. Hvf. V, 171. Jr udr., urønt. — Rønsls(e), no. 1) prøvelse, er/ faring: rønels lerdho mek at sevie, HS 29; (—I miseria me premente excla-mare cogor et dicere. udg. 1724. 50); jæk haffwer fornwmmeth aff rønilsæ.. wÆB 1 Msb 307. (Vulg.: experimento— i didici); thz haffwer iek fornymmith I mangfoldughe rønelsæ, GKS 15%. — 2) vidnesbyrd, bevis; thu for klarethe tik mz manghtoldhe thegnelsæ oc klarse rønelsæ. GKS 347. Røn(d), no. (hraunn) stendynge, stenholm; M. Bevaret | egennavne, jf MDD."

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚯᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary