Røm.im)erken

The Old Danish word Røm.im)erken can mean:

• no. lille rømer; modiolus, drickebeggere. rommerken eller liden skaale. Etym 761. Steph I. 210a; NL 933; giff den gamle mand en rømerken miød, HelvP 1634b3; poeter pleier hå ehalse-qverke gnist, der lader rømmerk- »»en ey hafve nogen frist. Sort$82. JrvinBømme(-lig), se u, rom.Romme (rumme), g0. (isk ryma, mot rumen)
• 1) tomme, gøre ryddelig; ; wo hiertens fryd i huid win saaden rømmer brystit. SmdU + (= Smdlb VI 3); det giør at spje oc rømmer brøstet. AIbL" 159; i snusked bark og rood de bj sig bolig rømme, Raun 49. Jf rum, to. 1). —
• 2) forlade, flygte fra; rømmæ riigett (1597). NdM V.02; rumme den bolig, der hand haffuer lenge verit en tørste vdi. TdmU 2; —and rømde sit fengsel. Hvf V. 37; rømmer sit fæderneland. Dict; Steph I. 521; hand rømde rjget. RF. 202. —
• 3) flygte; Jusep stod strax op oc rymde til Egipten. CP I. 105= flyde. Matt 21 (CP og flgd. overs.)); Rsv% [V. 266 (ovf. u. dagsrum); Etym 190 (u. cedo), 489 (u. fugio); Steph 188, 635; ABI. 99 (ovf. III. 477 235).f af-, bort, ind-, op-, ud-, fran, —. » Bømning, no. at forlade og opgive sin ejendom. (som dømt fredløs);hafver den, for sagen er, laugdagsbreff,dog til indførsel allene (oc icke til røm- ning) (1021). Rav" IV, 329; den, som ulrømning fortølgis, sst. IV. 332; mes dem, vogen til indførsel forfølger, han- nem siden i den sag ey søge med røm- ning (1621). sst. Rsv% IV. 341.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚯᛘ.ᛁᛘ)ᚽᚱᚴᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.