Roeskræppe

The Old Danish word Roeskræppe can mean:

• o.;roe-skreppe. ComD $136 (=llapathium) vistnuk tor rødskr.,den, w rumex aewus. jf JT 209), ] — Bøge, go. (isl hrygja. fav rok) ; opdynge, sætte i stak; struo, roger, stæcker, stucker, topbygger. Etym 1251; NL 1779; — rager. Steph Il. 1308. Jf 0p-, overr., ru og Og. Bok, n0. (sv roek, mmnt rock) over- klædning; de traade her frem i deris ungerske rocke. NTH MIL. 413; icke forskaane mere en fløyels roch, endn vadmels kjørtel. SKR eee 3; (håret) hængde ham bag ned oppas hans røde) rock. Skd 43: sam bliid seer solen ey af morgenrødens ave, i sin safraned rok, Dsk Kirketid 1888, 237. Jf hvide-, krigs-, pelsr. — Eøk(ke)lin (ryk(ke)- lim), 00. (fsv råklin; trøcklein) linned præstedragt, messoskjorte; huilke kaste rykklin ower sek. HS 13014; inghen skall gange tiil koer, wihen han hatlwer too rykeliin oe altiid reene. DM VI. 366; Rsv? IV. 6; (1531). DM IL. 10: sogne presternefarindis till de siuge met stoel, ruekelioc olie. LaurU 32; (1560). KhS [I w l386; IV. 481 (ovt. UL 504b;3); TV 124 (u. stola); hand hafde oc der imende prester hos sig vdi huide røcklin. Berav Fr II kroving 18; i sine choer-klæder, som vaar: i hans røcklin, choer- kaabe oc ornamenter. Hvf& +; Etym 31 (u. amiculum); tvende præster udi hvide ryckelin. RFUL 266; — hvide roklin eller messe sercke. WE 227; — skal ordinator træde for altarit, »iføre sig en reuehlin (1559). DS IV. 162, — Bokelke, no.= rukke)lin; iførde huide roekelken oc linklæder, HelvE 252"; 257” (ovf. UL. 591bi7): JF t rockel. Roke(n), no. plantenavn; tag popel- en, løg, grøne roken. CS 65. Jf trauke, 1 eruea, Afde forsk. planter med dette uavn menes her vist sisymbrium. Rok(ke), 10. (isl rokkr) rok; colus,rocke. Etym 242; knyt oc tynget, elletuingt ed en rocke, bunden tilenrockesst. 987; — rock. Steph I. 215b; NL 177. — ft.; alle fruens piger, som skulleslag oc sticke paa hannom med dieris rocker. SR II. 765; — rokke. PG 168. — på r. 2: i gærde, under over- vejelse; havde stempling glort vg haft en farlig traad paa rok. AB IL. 12; hvo skalkhed har pas rok. sst— som spinder hemmelig pan Satans rok. KS 65; — et anslag var pas rok, med Ytrecht ind at tage. AB IL. 267, 390; — den freds-travtat, som været har saa længe lagt paa rok. AB II. 293, 22; hun, som kunde vide, hvad da paa rok- ken var. Thura, Poet. Sag. 321. — spindeaft. 0: være (blive) færdig: Hollandhielpe vil at spinde snart af rok. AB IL. 235; den ærchebisp ... hand haver spundet af sin rok og alt er død. sst. IL. 275: M; — han har spundet af sin r. 9: det er ude med ham. M. Jf brugen af t rocken (ogsaa: den rocken abspinnen); VSO: afspinde 2); påspinde ovf. — Jf bly-, marie-, spinder.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚮᚽᛋᚴᚱᛅᛕᛕᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.