Rodnelse

The Old Danish word Rodnelse can mean:

• no. for- , ruduelse, rådenskab; ieg kallede »raadnelse min fader oc ormene win- moder, Job 174: icke helder tilstede,; at din hellige skal see raadnelse. ApG 2xr (1550, 1647, jt TdmU h4; CP: forrodnelse): (1591). Rsv IV. 278. (ovf. u. fulne). Se også u. rødne, no. — Rød(d)e. uo. (isv råtal-e)) 1) = rod 1) betændelse; hwilk øv sar. mæth gul halæs, thær i kombær si Frtæ. HH 42 (udledningen. sst. 190urigtig); CPV (u. caries); TV 32 (u. Yomican 31 (0. tabes): en wduelip, quinde er lige som røde i hans (2: Reudis hosbondiss) heen. Ordspr 124 (1330. 1647); ieg er som møl for Kpbra- iD oe som røde for Juda hus. Hos 9 (1607, 1647: hebr 277); Job 1ds(1607, 1647. ovt. u. rodem). — 2) = rød 2); Lue 32 (ovt. u. ales); ere de (9: blegner) sorte, ve der er rødde vdi dem. SmdLb IL 41" ; TV 31 (= sanies, tubes); hulcus, byld, som rødde i er, Smdl 77; Etym 1458; om nogen pisser blod eller rødde. MbL" 178; saze hand fra dem gandske lefver en blodactig rødde at udftyde. FD fort 2"; hand paa buckene fandt slemme suar oe røde. TIJ b2; BT UL 109; blod er dog bede" end ) Irode. GH28; mens uf irin herres bylde jeg elter afskeeds ord ik længsels røde trykt. DP 29; NL 1404. — 3) (svrota, B røyta) bludgerelse af hør (og hamp) ved at lægges i vand; som leger hør eller hamp i røde (1601). Bendz 110; vanabis Huviata, som er svoeller haffuer været i sencke, i røde. Etym 457. JF hør.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚮᚦᚿᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.