Rodelse

The Old Danish word Rodelse can mean:

• no. (sv retilse) ophidselse; j wredhv ok bastighet ok største retilse til wrethe. 5 Msb 29 (ÆB; 1990: fortrnelse). — Bidse. go. (t reizen) — rede; protervus, kand, skalek til av ritze andre, giore harm ov skade, Etym 1317. Jf tram-, opr.»— Betd)je, no. isl reida, reidi) 1) til- beredelse, udrustning, forsyneinu: fonge theres rethe vpa skibb (1452). DC 44 (måske særlig i bet: rigning, jf bet. 7) og redeløs 2)); jech wiledher allæ vedhe iangæ, RD I 134:søecken met al sin zantske rede. Dø Il. 134 b: her Oghe drog af Suerig ham tulde som faffuer en re. DgP ILHO8 h (sst. IIL 663 h torklaret — ilreid, rytterskare, for enestående); DrH 38 ovt. u, forbede 4). — gører. 9: he rede. gøre siv færdig: had dom strax uvre rede at fare deden. CP II. 196; Balder giorde rede imod hannem met de danskis hielp. VdS 47, 300; at de strax skulle giøre rede, met hues hielp de skulle til lade. Hvf VIIL 276; gjorde strax rede med alle Jeris skibe. RFII 146. — til r. a) »: i stand, færdig; som ieg wor kommen tijl rede tha best. Rkr q?; iech vare ey so til redhæ, RD UL, 139; de ware thill- rede, dø lod sig icke forsømme. DgF II. 6585; Etym 926 (u. suppeto); StephIL 1351; NL 1243: AB IL. 278 (ovf. L 592b:). I denne forb. endnu brugeligt, b) til sinds; ievh tenk(tje, huadh iech skulle til rade tage, och tha worte jech så til rede. RD I. 10 (for: til råde, rimord: vrede) Jf HM 121 (u. bet. 6)). — 2) hjælp, list, udtlugt: med saadan list eller rede vnunige retten (1457). KD I. 194: DgF III. 425 2 (ovt. u. forkøbe), jf thynne falske reer. sst. IIL. 4964; thin falske forre-diir. sst. II. 4272. — 3) kirke- lir tjeneste, særlig meddelelse af nadveren (til døende), berettelse; theres sacrament oc anden then hellig kirekes rede. Rsv% IV. 121. Jf redeløs 1). — 4) udredelse, betaling; — til gode r. 2: fuldstændig og i rette tid; gytiwe tiil gode redhe myn brodher forneindæ le gyllen (1409). Jur Tdskr XXV. 332; (1455). DM IL. 352; Rsv+ IV. 8; skyldenn komme trem till gode rede (1537). Rsv II. 27; skulle bønd- erne til gode rede thiende huer tienile kierruff aff allehaude korn (1547). Rsv" IV. 281 (= DL 2-23-1); (1553). DM III. 56: siffuer til gode rede det, som du est din sogneherre skyldig, Tdm IL. 109'; VAS 250; hand icke fick sin be- talning til gode rede. Hvf VIII 11; + (1458). KkS UL. 293; af sognefolket deris rettighed til gode rede bekomme. DL 2-12-6. — også til rådighed, ved overgivelse; lade ieg først for Kaldenborig och iik thz tijl gode rede, Rkr p2". — 5) redegørelse, regn- skab; Etym 1323 (u. testamentum); NL 1885; gjøre rede og rigtighed for. DL 1-21-10. — 6) vilkår, atil- ling; saa for han mz then redhe borth. »Rkr 437: hwn tog ther wed aff ondæ rædæ. HM 121 (mulig for: aff onde rade rimord: ædæ, jE RD 1. 10 ovt. a. rode 1)); aw ij vede eders redhe. ÆdS 55. — 7) redskab; att ingen slaar bagers eller bryggers rede sønder (1536). DM V. 359; det er godt at gjøre med gode rede. PSO I. 344. — Jf aften-, bag-, brude. brygge-, for-, hjælpe-, mad-, mej-, messe-, morgen-, vilder. — Bedebordjen (-bunden, -born), to. (isl reidubtinn, fsv redobo(d)en) 1) færdig, rede; wij ere redebun til at wi hielslea hannom. ApG 281 (1524; CP og flgd. overs.: rede); then eeld, som redebon ær lor diefleu, Luc 61 (= Matt 25; 1594: tilreed; CP og flgd. overs.: bered(t));then laad krop vordher reedbon til Gudz hudordh. HS 6535-35; han skalwtsænde hannom (0: bukken) weth man redheboæn j øtkæn. ÆB 3 Msb 16% (Vulg: parstum); Achaia haffuer it aar waret redebon. ? Kor 9» (1524, CP;2 1590: bered); skulde det andet (2: rige) strax sidde redebon met hielp. Hvf IL 261; — werer oc i redboden. Luk 12 (1524; CP: rede; 1530: beredde); mand er skickett och redebouen, huor behoff giøres (1525). NAM V. 40. til r. = til rede 1); iynu tieneste til redebonn forsendt. Aillen30 (vel for til rede b.; isl til reidu Miinn). 2) bered- villig, tilbøjelig; tw wistæ therhtæ% folk wære redheboænth til onth. ÆB 2 Msb 322: huilckewij haffuer været rede- boen til at forsware medt then helige sehriifit, Præd 36; ieg, som er en zammel bisp, er redebon til ath lære affith barn. Laur c3'; — Disp S4 (ovt. II. 782hæ); ther till goduillige, redeboden och ufor- sømede findis (1538), DM VI. 36; V. 263; — ther skulle y altiid tinde meg redebogen och weluillig tiill (1564).DM IIL 984 (jf sv redebogen og mogen= moden); — skall ieg were alle tiid ther redebwndhen till. DMs I. 171; — huilek- ett at forschiulde wij wille findes rede- born (1816). Hub II 33; Ktym 880 (u. paratus); 993 (u. promptus); Dict (redebon, sst.). — 3)ved: misforstaelse af I pronus er i ÆB r. sat i bet.: for- over, jf sst. 596, 613; MbG II t. 336. Jfbo, bu(djen (jE I till 44 a). — Bed(ej- bomked (-bornhed), no. nuv. bet; rede- bonhed til at ville. 2 Kor 81 (1607, 1647); — promptitudo, redbornhed. Etym 998, Diet; — redebouhed. NL 1373.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚮᚦᚽᛚᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.