Rh

Old Danish Dictionary - rh

Meaning of Old Danish word "Rh", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Rh can mean:

  • som nu er thilforordnit utt vere rigens cantzeler, rigens bøger (1586). Jørgensen, Higsark. Hist, 294—25: schulle iindis copier aff samme laasze- bretfue udi riigens huger at verre re- ststerede (1390). sst 227; thermed endis uu thenne rigens bog (1588). RdAH 112: forskød sig til os och vort raad ov til rigens bou. SR L 292, jf: som domprotokollerne synes at være mblevne kaldte. sst, x — r. breve it ) lreichsbrief) a) brevskabjer) af be- tydning for riget: DC 1 (ovf u. brev 1). — h) kundgørelse særlig ” som dom (ov dennes iværksættelse efter 'kovgelig bemyndigelse); skall alle rigens breffue læsis- til herritsthing (1471)Rav I. 10. not 5; handt haifde delet )met rigens breftue på Øster Kuabdrup (1509). Två 125, jE 159: rigens ret » formelder, av kivbing och birk. strax maa lade læse hoes dennom rigens ; thbrefve. SR I. 129: alle rigens bretfue brydis i birek oc kiøbing (1621). Bsv" IV. 337. JC landebrev, ovf. IL. 736b,- fr. dele o: retsforfølgniug til 'exekution eller lås (ovf. II. 362925) (efter kongelig bemyndigelse); huo som rigens diele vill føllige. VSSs I. 132; rigens dele il indførsel eller rømning 3(1621). Rsy+ IV. 320; rigens dele forfolgnning til laag. sst. TV. 343; skrelf hand rigens deele. Lysch 299, 3f dele 3) og 4) samt rigens ret b). —r dom 9: dom af rigskansleren med egnens fremragende mænd: han tremlagde vor og rigens dom. SRI 130 (forskællig (ra: vor og Danmarkis rigis råds dom). Jf sst. L. v. mm. — r. fole, se føle 9. — r. fortølg(uling so: retsforfølyning efter den be- ] hstående retsorden (ifølge kongens bemyndigelse); hues rigens bretfue och forføllinger som. gangne erre (1588). RAAUW tT7; rigens ret formelder. at ingen maa rigens forfølling ofvergase, som. vil rette for sig. SR I. 39: bør KA tage igeu vor og rigens torfølgning. SR I 306. — r. gevaldiger, se ge- valdiger (ovf. It. 35 bx), — r. hofme(sv rikshofmåstare) 2: dem øverste af rigsembedsmændene: giilfue thett rijgenns hofmester tiilkiennde (1509). GhA II. 100; (1644). KDV. / 268: naar nogen rigens hofmester bort døer (1648). GhA TI. 118. Jf ovr, 11. 252240, — r. indsegl 0: svatsseglet: (1436). GhA IL. 34 (ovt. IX. 413b 11): bruge righens indsegell paa kronens vegne emod kirckenn (1523). GhA IL 75. Seoyså u, r. kansler. — r. kansler (sv rikskavsler) 0; den omDedstrånd. der stod i spidsen for doms- ogretsvæsenet; skall ungen drages iranandsting eller rigens cancelære (1183). GhA [I 31; skall riigens canceller icke bruge riigkens indsegel) i sine ouneager (1513). Gt IL 61; (1598). Rsv+ IV. 257; ett romningsbreff fran rigens cantzeller (1574). Rsv UL 236; wor. tha rigens cantzler AH (1588). BdAH 112, jf sst. 91, 93 f. — r. luudags- brev — lagdausbrev; lod lesse sienbreffmod the riighenss lawdags bretf1519), Tvd 4320—m, Adi9-20 (ovt. IL 72523);rennde riveus lagdagsbreffue (1558), Rsv II. 248; hatfver forhvertfvitt ris enns lagdagsbretfve oifver hanum (1565). ' Rev II. 28 (= vore (2: kongens) 1. sst. 29). — r. mand 2: rigsembeds… mau«d; havd som en admiral oc rigens mand skulle forholde vig, som det sig burde. RFII 109, 204 (ovt. UL 585b 19). Jf mand 2). — r. marsk) (sv riksmarsk)oc ] s: lederen af krigsvæsenet og øverste hærfurer. TK, Danmarks riges marsk (1336). DM: IM. 344: er saat till riigenss maarss (1627). UhrlV" IL. 118; riigenss marvs (1627), sst. 120. Se også u. r. admiral. Jf HT: HL 578 & (særlig 5. 607). — r. marskalk = rigens marsk: skall hos- bunden stande Ull retthe for rigens mar-v skalek (1562). Hsv" V. 44 (forsk. iraoffmarschaleken. sst.); Hvi VIIL 343 (ovt. IIL 162). — r. profos se protos, — r. registrant, se registrant. — r. ret o: a) rigets pverste dumstol (ret- tertinget): (1540). sv L 57 (ovf. IL. 159b1): hanss say vor begynth tor vor oc rigens retth. sst,; saygemn for vigenns rett er indkommen (1594). sst. IV. 392. JF sst. I. xx. — b) denster soved landstinys- og herredaus- domine fastsatte ret; rigens ret formelder: hvo som legger mand usund sag till (1585). Rsv IV. 73; er och rigens ret, at huieleken mandt som korer a then minen. DM I. 182. JF sst. I. 178. — c) r. ret (og dele) = rigens dele; instruction ut forfølge rigens ret med, Rsv 1. 10 not. 5; rigens rett clarligenn formelder (1561). Rsv I. 300; SR 1. 59 (ov. u. r. fortolfg)ning), 129; rigens ret oy dele (1821). Rsv" IV. 328; forhemelte rigens rettis dele. sst, Jf VSS: I. 97 8. — r. rad (fsv rikesens 'råd) o: rigsrådet; drotningh M oc 16righens rad, som tha hos ware (1490), Håb I 73; gode mennd, som eræ vibj righens.raad (1923). GAA II. 73; riigenss raad ued best, huormegit folek behøffuistil landens defension (1627). ChrIV" II. 124, 64; den taxst, som åre aff rigens raad haffuer giort om. adelens rosstieniste. SkT 102; — ogsaa om det enkelte medlom; burde hand som en rigens rad at haffue rad dem tra sliigdt, ChrIV" VI, 70; lensmanden paa

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚼ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
n.
norsk.
nt.
nedertysk.
t.
tysk.

Back