Reventer

Old Danish Dictionary - reventer

Meaning of Old Danish word "Reventer", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Reventer can mean:

  • no. refektorium (spisesalietkloster); naar mandvvdireventeritskal æde. HWE 170 (= nt reventer, Schrø- ders udg. v. 4059). Ogsa mht reventer, Bevtijer (ri-), 10. (sv revier, nt rever, fr riviere) strøm, kanal; langs reueren paa Otfuerguden offuer wandet(1649). KD UI 229: reveren, som gaar igiennem vor kiøbsted Christianshafn (1657). KD V. 413; aff det indilyende rever beringes. Wallensbek13; — dend gade. som gaar vd med ; nu vrevieren (1649). KD L 670; med yramme, at oprydde og reense revieren.Randrop 17 not. 43; — Gudden ane, ; bwen stor riveer (1638). DS: IV. 16; riverer. sst. — løber en ryuer iram hoos bierget. MR. 52: tel en kellæ, oc ter nest tel en røfuæræ, som Moyses sioræ sød met træ. MR 300: — Bivere, go. gennemstrømme; af 33 oc striid- ; Ben elf i vilden strand riveret. Hex 176, $9 (ovf. u. beringe). Jf udr.Beverens, no. (sv reverens, rentia)
  • 1) ærbødighed: huileke som ere reuerentz werde for theris alder skyld. ErF 3"; huilvkenn (: et konge- brev) vy medt tilbørlig reuerentz halfue anammitt (1579). BdAH t 34: holdes i reverents og ære (1985). DS» VI. w345 not 1); med støor reverents an- ,tagen. VdSv 70. — 2)ærbødigheds- tegu, hilsen; de vilde icke heller giøre dennem der saa stor reuerentz. UK e 2; giord” reverentz med huck oe vick, SKR oo 1: iey giorde revereutz.Skd 98; havd tog sin hat aff, gjorde en rewerentz. Jm 192. — Beverenser, no, et menneske med mange ydre høflighedstegn, kompliment- wvarmager; reverentzer, skrabinisser ocspissister. SkH ttbl.; saadanne øyen- tryckere, fuchschwentzer oe vredentzer, reuerentzer, SkR ii 1”.Eevers, no. ik. (c ml. reversum) forpligtelse; hand skulde tage it sterckt revers aff herr S, hand intet skulde komme vdi søen. Hvf VIII. 105—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᚠᚽᚿᛏᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
go.
gærningsord (verbum).
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.
æ.
ældre.
ik.
intetkøn (nevbram).

Back