Retvoxen

Old Danish Dictionary - retvoxen

Meaning of Old Danish word "Retvoxen", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Retvoxen can mean:

  • to. (ist réttvaxinn) voxet lige i vejret; en retvoxen urte-stengel. ComD $ 125. — Hetøxe, no. et slags oxe; DS [II 223 (ovf. II. 635b14). — Bet, no. (isl rettr) 1)et (lovlig og ordenlig tilstand), hank.; thennæ sammæ ræth hawer myn hærræ unth sith rath, ath the mughæ hanum hawæ. Rav" V. 35; skulde en tuinge rætten, fordi at hand hader hanuem. Job 3417; — hunk.; (1441). DM I. 103 (ovt. III. 159as2): rætten er dog nock streng oc haard ... hum halfuer dogisandheden novk. Heg 81-82; der gelder ey ræt, hun ligges vader benckesw ved ny oc mange voderfundige renvke.eg 209. Jf bemærkn. ovf. u. bold. no, — pleje r., se ovf. [IL 488bs3. — fit; bud, love; dine rætte ere min sang. Ps 11954 (1550; FV: thijnesckicke); hand skulde lære Jacob paeten, oc Israet sine rette. Jes Sir 155 (1550 og flgd. overs.). — adr. 2: med rette; thenne gaffue at retthe hør mey tiil. ÆJS 69. — af r. = ad rette; som PLsoaf rættæ tilfallin var (1456). NdM I. 126; ÆB 3 Msb 147; (1510), NAM IL 394 (ovf, I 469 u, endthi); hues hand aff rette plietig or (1547). Rsv" IV. 233; I. 175, 255; som sig aff rette burde. EWR jj'; hun (2: magten) nu hører hannem alene til alf rette. Tdm UL 52; VdS fort 15. — til Fr. 2; så der bliver ret, orden: hed om en dannemands datter tik ecte ov ret. PIV 68 26—7; PSO I 280 (ovt. u. dele, vo. 4): DES (ovf. u. fordagtinge) i Rsv= IV. 215. (ovt. u, forbede): forsuare oder« kireketienere til alle rette imod saadan en prestehadere. PIV Gl»; — hører orddog eders kone til rætte, Rch 281; — slå sig selv til r. 2: føje sig efter retten, give efter: vil Jeg med taksigelse slaae mig selv til rætte. VdSv fort. d 1; i stedet for at slage sig self il rette, da hatver de icke begegnetos med andet end vdtiueter, Kundg. '/s 1657. — sætte til r. a) 2: ordne; han foor in i Wolskæland at sætt» allæ lantil rættæ. NdM V. 178; HWR9 (nt. u. rette 4)); hand sætte meget til rætte, efter at hand var kommen til rolig regiment. VdSv 203. Endnu brug= eligt i legemlig bet. JF mut to. rechte setten. — b) irertesætte, tvinge til ret; sætte themnum til rette therom met hielp oc radh vor bye- fogers. Bav" V, 204: mwe de (2: Præsterne) efiter superatten(denjteus skin aff horskaffet settes til rette,affsettes. KkO f8' (= RIK L 30); den, som icke vil vere tilfreds met deris sigelse, den skal de sætte til rette. Hyf [IL 49; sætte til rette oc stratte dem, som offuertræder lowen. Hvt& 47: vijssdommen mau lade sig sette til rette aff sine børn, Brochm. Post. IL. 168b (jf Matt 11,9: wijsdommen sr reu(herdig giort aff sine børn (1524 og lyd. overs.); san affver ct Gudsbarn sit hierte. ve sætter det til rette,HenrOG 167. — sen hver skal tale oe desle sig til rette. DL 1-1-3 jf dele, 80.4); naar han taler med beskedenhed sig til rette. Bobé, Rosk. Kl. 10. — 2) dom; then hatue forbrudt iv. ur, therforuden lide domerens redt. Rsv IV. 81, 82 (ovt. u. dertoruden), (JF 5. 922); — tinde (pasige) or r. »: damme: yortk henne thet fynner for rættæ. af solyn skulde thes vulethe sigh (1409). : sNAM VIL 11, 14; (1523) NAM II. 121 , KP(ovf.u. inde 5)); — vor ther sau paasagt fore rette (1357 Rav IL. 173. Se også ovf. IMt. S4laus. Jf tav tore råt, - påiemr. : til der fældes dom: an- namme det forbrøtte godz fra dennem ve holle det paa rette (1530). NM IL 181: — fem hundrit daller, som pan en rett tilt hinde blef otfuerant- orde (1586). Rsv IV. 93 iorklar ingen uot 3 sst., s. 261 not, 14 er urietig), 291; bletf kong Christen for-niv at skulle bliffte paa Sønderborg slow, vdi sequester paa en ret. Hvf VUL 338; JS I. 269: lade hannom paa en ret arrestiere (1627). Chri V 284; hafde hand samme huus indtaget paa en ret ti) en forvaring ov uvder- pant paa deris betalning. RFIL 233, Jf sv På sin rått; mnt up ein recht. — stande (stå) tilr. 9: være uvder-d i kastet retsforfolgniug, dom,2 skulle give erstatning; der som hand bryder noget, da mas hand stan til rette. Jes Si 132; (1578). NAM II. 157 hand vil for fengsel, skade, tabst staa til rette. HvFIIL. 210; stande Ul rette, som vedbør 11643). KD V. 257: staa konning E til rette for. hvad hamt hafde dennom uil at tale. RFII 110. Jr fsv st Ul råtta. — stande udi koningens r. 2: værn hjemfulden ja» til kongens dom: skall hand vp- tegnis som een ubørsommelig ve stande udikoningensrett 11537). Rsv" EFV. 174. Jf uvt. I, 24900. sætte (ud) (al) r. 9: gøre til genstand forB ' retslig afgørelse, kræve domover: satte du odi rette, om saadunneuyetingsuidver kunde haffue magt 1470). Rsv I. 91 (1496). DS IV. 344 (ovt, II. 55452); (1550). FA F. 22; satte hr wH i alle rotte. om han ikke matte revse sin ezen lejede hion og ikke nvgen voldførsel dermed forbryde (15815). DM» L 217: (1590). KBS I. 269: satte mester J vdt rætte faar oss, OM samme mis- gierninver icke vaare 2ubenbarlige kær- teri. Hvr VIL 152: (1621). AAL 264: sætte i rette ve var endelig dom be-] gierendis, om de batfde forholdet sig som ærlige rjgens mænd. RFT 204; jew sætter i reste. om uvgen end tornekal tlette til Jesum iwien at henrette,s 616. JF tsv sitia til rårte, Se også ovt. TIL, 92b sg, — 3) dvmstol; det samdske siddende vet om Dewiiss: med-

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛏᚠᚮᛋᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
hank.
hankon (masculinum).
ht.
højtysk.
hunk.
hunkøn (femininum).
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
nt.
nedertysk.
t.
tysk.
to.
tillægsord (adjectivum).
æ.
ældre.

Back