Retteretingspenninge

The Old Danish word Retteretingspenninge can mean:

• no. un afgift til den, der hwlder rettertinget; ret- w teretingbspenninge (1516). Hub? 55: 15 peud. revertings peuninge. sst. 127. Forklaringen st. 126 not. 1 er vist uriutig. — Rethed. nv. (fav råthet) 1) ret, rettiyhed: alle vor rethedh vdj Staeløcke (1502). Två 3L:: Synder Søgord meth sin alle rettehed (1314). Tvd 54»: Sueptarp meth agher vel enuh och alle sin retthed (1514). Dvd 335; hans rethedt ermett andre eyshere thett samme stedt (1587). Bsv IL 6; uvdæ eller brugæ uoger rettheit 11402). Rav? V. 304: maa hav seyh werigheth sanete Kanuti gildæbrødbres logh och retheyt. sst. V. 306. 2) ud- redelse: om nogen vevrer »in rethedt adtvdlegge (overskr). . . huo som millditt ujør. och sidder medt wor rethedt ad vlenge, och vss den veyrer. Beudz 10.— Bettughed, no. (fsv råttouhet) 1) — rethed 1); al thæn ræktowhet (1404). DoB 194; wore gothu meth alle theris re- touheidh.friiheid och telbehøringh(1 421). GOA II. t 14; — panthevotz meth alle sin tilligelse oh!) rethtuehedh (1459). DC 112, 147 (ovt, III. 5792): (1464). NM L 156: dog kouningens rettug- hedt uforsømmelig. Rav" IV. 47: (1937). DVb 209; — tormeenshe sig rettig- hedt thertill att haffoe (1591). Rsvll IV. 291, — til r. 9: som ret er,) «efter hvad der tilkommer: tanver sin klæde oc pendinge til rettiuhett (1582). Rsv" V. 4. — 2) lov, laus- skrå; lade fremmede see »huoris lngis rettieheidt« (1611). Hub Ul. 277. — 3) = rethed 2); (1440). Rsv" V. 273 (vt. UL 33X210 (= | jura. sst. 270):, viwe ve vorm hans gherde oc aunen ræticheiv. Suhm [. 2. 50: (1541). NAM el. 28; (1385). Rsv [V. 70: vårette tilbørlig told ov rettighed. Hvi VI. 95: dog at deraf sives sædvanlig rettighed (1631). NIM UL. 357: sognemændene udlægge deris tiende ve rettighed il kirckens underholduing (1643). Rav" IV, 383. Jf landstingsr. Retmager (ritm-), 20. rørmager (til en væv); reetmagger vdj voris børn- hus (103). KD III 102; E retmager (1634). sst. II. 132; reetmager (1642). DS VI 344. Jft ried: VSO: ritmager. Berse, se redse.Bev (riv). no. (isk rit) ribben; rogh och reetf oc lymmer skiære. Br w (2522; Psd 1. XXI2; haud huger mig reffue fraa side. DgF I. 107b; — de kaste it riff eller been til mig. HWR 88": af det rif det puure med buud, blod, kød behenyt, opbygd et creatuure. Hex 273; — bulder paa ribbene. AIbL 165; M. — kryste ved r. 2: holde sig i siden (af smærte). PE"% I nr. 997 (Skoun udg. c 3: reb; 1 preme vustas). — Eevben (rebben, rivben, ribben), 00. (sv refben) = rev; tettæ slag tingæ sommæ oppå brist, sommiæ oppå refbeen. MR 131»; thog han eth aff hans reffben. 1 Msb 2: (ÆB; 1550: ritiben); — tog Gud aff det menniske. it reffben. HemmE 13; Lynds 17"; ComD $ 254; — eosta, rebben. CPV; rebeen. TV 27; Psd I. 166h; er rebenen hielle (1557). HubB 265; — TK 60; Gud siden lucker op, deraf et rifbeen kuifver. Hex 273; hand skiøttet ey, om huden brast oc rifbeen skulde-svie. KSKa0'; Eva var det andet men- niske, skabt aff Adams riffbeen. Pros 48; ComO 119; — ribbyn. KhS VI. 464; - ribbeen. Etym 255; ComO 102.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛏᛏᚽᚱᚽᛏᛁᚿᚵᛋᛕᚽᚿᚿᛁᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.