Rettelod

The Old Danish word Rettelod can mean:

• no. lod (til handværksbrug); band skal vdstreckeen maalesnor der offuer oc it rettelod. Jes 34 (1350, 1647). — Rette(r)- snor(e), uv. (v råttesnåre) rettesnor: , murv-mesteren murer efter retter-snoren ComD $ 526. Vistnok kun tryktejl for »»rette-, jf sst. $ D27 (ovt. IL. 788 her): Ftym 56 (u. amussis), 66 (u. lineaj: rettesnore, sst. 639 (u, lex); NL 27, Tub; ComO 194 (ovf. L till 6 u, af- linje); — ComD $ 640: de ret lærende bisper studfester lærdommens rette snor. Jf snor(e). — Bettelig, to. (æsvætliker) rigtig; undervissninger, som ere fornøden oe rettelige. HGH6'. — Som bio, fis! råttiliga) 1) lovlig, luv- formelig; scotte schællegæ oc ræt- , tælegæ (1405). DoB 201; vden han er rettelige stetind. HWR 28%; hvo ejhøres retteligen, fordømmes uretteligen. 11) r. over 2: ; PSO 1.64 — 2) rigtig, med rette; sige rettelige thet hellige evangelium for hanssoghnemendt. Rsv"IV. 4; LaurU 36; det same sielder rettelige her. TdmH b6"; som rettelige oc hiertelige mene Guds sag sast. PISK e 2; buorledis mand retteligen skal fornecte sig. Kemp” 37; slutter hand. rettelig Gud at være allevegne. BT L. T7 i r. — 3) fuld-e. »komment, aldeles; ieg vil røtte- ligen gjerne staa eller falde for hans dom. VdS 397. — Better(e). 10. tist réttari) l) øvrighed, rettens hånd-æver; tager borger sin tiuff... føreanom til rettheren; tha bør rettheren att holle tiuffuen. sv" V. 513; haua vy befalet her JA til jUhers høuitzman. ve ræterm (1398). GhA V. 57 (= DoB57); han er hans rettere oc rette domere1466). Rv I 3, 1jF not 4 sst.); (1545). NdM I 260; som en retter oc dom- mere paa keyserens vegne. Hvf Il. 132. — 2) faugevogter, bøddel; dom- ineren skal antuorde dig retteren, oc retteren kastir dig i lengsil. Luk 12s (1524: CP: bødelen; 1550: retter- manden; 1607: retterknecten). — Bet- te(r)bænk, no. (mut richwebank) kuk- kenbord; TV 64 (. abacos); Etymn 2;l retter bænken bar heel tiureu hen den feede, Hex 247; (1645). Or" HI. 219; vdi kiøekenet 7 retter benche(1650). DS IL. 230, 232; gaar hur til retter-benuken at see, hvad mad der er. SP c 7; paa retter-bencken skal tillave heste-mad staa i sin vidde- kurt og skieppe-trinde fad. SortS TT;— wii kivekennit: rette benche 3 (1946). Progr. !. Herluisb. 1880. 52. — Retter knægt, no. = rettere) 2) (eller denues medhjælper): Luk 125m (1807, 1647),; se rettere 2). — Bettermand, uo. 1) = rettere 2), se d. 0.; da bad hand den rettermand, hand skulle opbenge hans kaabe. DEF I. 307; (1557). Rev IL 188: mestermanden eller rætter- mandh (1562). JS U. 147: profossen bad rettermanden fare fort ov slahanvem pas brystet. RFU 207. — 2) dommer. M.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛏᛏᚽᛚᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.