Rette

The Old Danish word Rette can mean:

• co. (hal reva) 1) gøre lige; det, som kroget er, skal rettis. Luk 35 (1550. 1647); retter i herrens vey. Joh les(1607, 1647). — 2) rette, forbedre:tymT31(u. emendo), 1054 (u. corrigo); Steph II. 511, 350; NL 873, 1469. buoder, skulle rette ? ore pendinge. Rsv" V. 129. — 4) dømme; retter oc dømer en anden, CP IV. 29616; kongen vilde det sas rætte, oc alting vel til rette sette. HWR 9: den tid de he gynte at rette sager, da maatte mand høre mange klager. HWR 9"; vifter den (2: loven) skal landit dummis oe rættis, JL" torord (= DE 1-14). — alle madhe (1489). Håb 1.70; »5) henrette; UPV. 142,; (1539). RdK [. 24-25 jf DL 2-7-7); the sammesiddenu begge fangen eh schulle rettis. NPFa3: (1551). Rsv" IV. 239; met steyle oc hiul ville de eder rætte.ag ; HWR 31; KS V. 579; huor mange wi daglige rettede hen, om anden day vaare lige mange igen. Heg 204: hand ve 73 hans stallbrødre erre retthit,oc deris hotfueder set pax stevler, Hvt30 VIII 114: (1820). NM I. 387; (1654). DS V. 295; BT [I 33; — 6) r. af 9: afrette, oplære, atpasse: Steph II. 288 (u. condocefacio), 896 (u. mo- diticor); forræderen dem retter aff or tysser. Naur c 1; Jesus retter øret af til samlan skam at høre. Naur aa 1': kan i rette ham af, som i vil, thi han er vittig, Bybé, Rosk. Kl. 10. — 7) r, an 2: 2) anrette, tremkalde;i riget retter an adskillige u-noder. AB IL 59 — b) sætte mad på bordet; mangen kand vel kuage, men. ' ikke rette an. PSO I. 389. Endnubrugeligt. — 8) r for(e) (sig) 2: qure fyldest, udrede, hvad der skyldes; Hsv% V, 288 (uvf. u. affare): huem som haffuer hynne thill att thale, tha ville , hun retthe fore segh (1348). Rav I— 109: hvem som hatfuer husstolek. somganger till gildet, hand skall suore och rette tor thenum (1598). HT L. 164: icke haffuer willet suare eller rette for sig (1598). DM TV. 267: (1615). RaviIV. 317, 333 (ovt. IV. 122250, jE DI. 1-5-11); alle de skulle angive sig iAalborrig ve der rette for sig med tolden. TR"" z 1”; vilde dog icke møde eller rette for sig. RFII 168; — 9) rr. ind 3: indrette, indstifte; du vetted jod. dit testament. KPs 577. — 10)r.opo: gøre fyldest, give er- statving for: skulle wii self retteskaden vp (1513). GhA IL 60; vor herre rette miz det op igen. PIV 215, to Jf fsv råtta up.dømme. straffe: (1396). DoB 59 (ovt, IF. 235hæ); (1397). GhA MI. 29 (ovt, [. 280 u. bryde 6); Sehlyter IX. 467 (ovf. UL 99202); DC XIII: tha ville wii retthe ther otfuer (1486). DM 1. 320: (1509). DM [IL 232; tha rettis, eftersom pleyer att vettis offuer then, som bruger throldom. Rsv% IV. 42; som skall rette och døme offuer hendÅb 18» (CP og 1324; 1550: døme); iex den sag for Gud indsetter, band hode offrer mig oc eder retter. Hey ,104; Hvf VIL 17 (ovf. TIL 38223); , hrettede oesaa offser Hemming Gad, - hLyseh 677, 236: vilde uden barmbiert- ighed straffe oc rætte ofver hannem. RFH 119. Jf tsv råtta ivir. — 12) r. på s: straffe på; brither thet nogher ; man, ihet skall rættis pa hans Viiff. (Schlyter IX. 483. — 18) r. ud 2: a) udretie, sætte i gang; gør dig rede-oe rette det vd. 1 Kr. 2316 (1550; 1607: giør det: Luther: richte es aus); en druckenbolt oc fuldsøber retter aldrig hans kald vel ud. MH35%.— b) med- tæve, straffe: ieg skal rette en skalck vd, såå at en anden skal see ved. Tdm TI. 83 — 13) r. sig efter 2: herede sin på, forsyne sig med; at the wtiretthe thenum epther gode ferger (1926). NAM V. 209. Jf t sich richten. Jf al-, iu-, be- for, fuld-, hen-, op-, over-,til-, udr.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.