Retfærdiggørt

The Old Danish word Retfærdiggørt can mean:

• tm.retfærdiggjort; menuisken worde ; retterdiggiørt. Hom 3 (1607 (ovf. u.fornuftelig); 1647: retfærdiggiort). Jtwovf. I. 122bus». — Betfærdiggørere, no. retfærdiggører; hand er vor saliggivrere, rettærdiggiorere oc gien- løsere. HemmP”% II. 6. — Betfærdige, go. (mnt rechtverdigen) stævne for retteu: aff egensindighed halfuer han- num wiltt retferdige (1585). KD IV. ; 6870-71. — Betfærdughed, no. hunk (co fsv råttårdhoghet) retfærdig hed; mandt tryeker neder rettferdwghedt.b » ÆGS 76; — inghen menneskess redt- ferdigheedh kand weræ san stoor, ath hwn ackthess noghet tor Gud. T 20; Rom 3m (CP); min retferdighed, at hun skal obenbaris. Es 56»; rætferdig- hed er saa stor en dygd, vden hende hoss Gud bliffuer ingen ophøyet. HWR 281"; huad den rette retferdighed er, ou huorledis mand skal skille hende fra vyenskaleke retferdighed. Tim II. 101". Jf ur. — Betgøre, vo.
• 1) vore lige; retgiøre i hans fuod stige. Luk 35 '(1524; Matt 33: ret giver; Mark 1:: ; rette sløre). —
• 2) udrede, betale; the skulle udlegge och retgivre hannom hoffuidtøieldt och talitzmasi (1573). deRsv III. 218; vdlegge oc retgivre, huad de ore skyldige at betale, Hvf IV. 397 (= I satisfecerint. sst, 382): retgøre hans hovedgæld tor hans anpart i Aa- gard. SR L 600, 331. — Bethølt, no. (t richtholz) lineal (til hand- værksbrug); rettholther. DS [II. 293: Etym 816 (u. norma); NL 1040: linial. ret-holdt, ret-træ. ComO 310. Endnu »brugeligt i handværkersproger. Jf holt.— Betlede (sig go. (æn rétleida) tølvende om, forlige sig; Hvf VIL ' bi30L (ovt. u. bekende 7 b). — Retledes. bio. (isk réwleidis) lige frem; saa ,kommer mand retledis til Huarff. CIN 172.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛏᚠᛅᚱᚦᛁᚵᚵᚯᚱᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.