Retfærdelig

The Old Danish word Retfærdelig can mean:

• to. (æn réttferdiligr) ret- færdig; som skal giftue dem løn for deviss retferdelige gerninger. CP I. 70; den tilbørligste oc retfærdeligste for- æring. VIS 70; Gud med sin retterde- lige straff hiemsøgte det ganske rige. Lysch 299. Som bio. retfærdigt, ; med rette: (1533). Rsv" IV. 147; deme retfordelige, HWR. 10; (1560). Rav II. 295: [IL 128; mit fæderne gods, som jeg eyer retfærdeligen. V4S 28; skicke sig imod deris næste ret-0færdelig. Mariag fort a8'; derfor vi maa alle redferdeligen pines. CS 3; Etym 608 (u. juste); straffe retfærde- ligen. JDM k8'. Jf ur. — Betfærdug,; to. (æn réttferdugr) 1) retfærdig;iffue ther retierdug dom paa, Rsv" IV. 38; trom, eedrug, retferdug. Tit Ls (1524; CP og flyd. overs.: retferdig); en ret- ferdwg domer wil han wære. ÆGS 113; — et retferdigt menniske. OP 1.2. — »2) nødvendig efter loven; andræ personæ ære oe stundom icke rævtærdigæ i dommen, sosom æræ vinnæ. NAM VI. 183 (= Br. 31410). Jf not. 4 sst. —— 3) gyldig efter loven, ren og klar; det ikke skulde komme hans retfærdige gjæld ved (1631). Wulff 15; han vilde fradrage sin faders retfærdige gjæld. sst. 125. — 4) god, forsvarlig;thet godtz besee, om thet rætferdug war.so War thet iche rætfærdugt (1460). KD IL. 110; mand ma tagæ end tord balsam; oc laden j gedææ melk; er hun ret- ferdik, ta blandes hun met melken. MR 264; man mas tok forsøgæ tøm (2: uægte diamanter), om te æræ rethferd- igm. MR 852. Jf ur.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛏᚠᛅᚱᚦᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.