Ret(tetø))løs

The Old Danish word Ret(tetø))løs can mean:

• to. (isl ret (arjlauss) havende mistet sin borgerlige ære (ude af stand til at gå i rette); havde han »kast sine 3 mrk, ovh klagit sig retteløs«. SR I. E298; hand sig hatver klagit retløs och lagt sine 3 mrk (1599). sst. I 254; 9 — 3) udrede; alle de, der velger besvergede sig over retten og klagede sig ai være rettesløs, Beretn 68. — Betløse, no. (æsv rætlsa) lovlnshed; den skade, som rigens mend haffuer for vanstyrelse, offuervold, retløse oc forsømmelse. Hvf IV. 341. — Eette- tøle, no. tale i sin egen sag (for retten); hwær tale theris ræt oc rætte- thalæ til tingi oe tra fri?) felig oc wieijdh samme vinde icke att komme NJ i sin rette-thale och lougmaalt till hinder eller skade (1574). Rsv [II. 280. — Bette(r)dag, no. retsday, tingdau; møde paa raadthussidt huer retterd(1538). JS II 146; hand holder de til kaast, som. bliffue betagen vdi stolnet. til retterdagen. Hvf II. 239 (= 1 ad diem placii. KD I. 19); skall teldt- ; marskalcken en auseenlig retterdag an- stille (1611). NAM III. 182; — juridieus dies, rætterdag, tiugdag. Etym 308-9; de vorde ey dræbte i orloff, men i ret fællighed oc rettedag. Hvi [IL 105. — — Betterfældig, to. (t rechistållig) uden ret til at fortsætte sin sag- førelse; hertiginnen war ræther teld- igh fore thæn ræt, som hr. EK hufftæ fæst pane henne wegnæ och æi bafftæ giort (1409). NdM VI. 14. Jf neder- » fællig 2).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛏ(ᛏᚽᛏᚯ))ᛚᚯᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.