Ren

Old Danish Dictionary - ren

Meaning of Old Danish word "Ren", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Ren can mean:

  • no. (»sv rem)
  • 1) = ageren; then stien, som standher ' then østher reen (1510). 1vd 731; neder at then sydre reen at then ouending (1538). FA IL 153; TV 94 (u. limes): sette de Eigderen til roen ov landemercke imellum Danmarck oc det rommerske rige. Lysch 176, 2: kendes endnu ryg og ren, hvor agre har været (1695). KbÆIL 4;— fit; pløyer offuer gamle reene. Bendz 110; — blittue inden de x rener oe skolstene. HemmP% iorm 1b; (1699). GbA VIL t 39 (ovt. II. 385 bu). Jf Fritzner?: rein.
  • 2) plovfure; da lader man klintene ligge wdi renen. TV 124; plogmendene plovede paa min ryg, oc droge deris rener longe. Ps 129: (1550; FV: fare; 1607, furre): hor offuer endnu mange marcker tindis, som haffuer veret ager oc reen, ve nu er øde. HveJIL 487 (måske i bet. 1)). JF eng-Plogr.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
n.
norsk.
t.
tysk.
et.
enkelttal (singularis).

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back