Redskor.

The Old Danish word Redskor. can mean:

• DgF IL 95; L ridsker. sst.); — de Store reigser, ietter oc kemper. Lyseh 2. Eo(j)se. go. (isl reisa) virk. L)rejsestille op; saa lod han meg resse eth belede opp. Bkr m 3", p 4" (ovr. I. ;218 b u. blide); bath thøm ressæ en høgen galgæ, RD TIL. 29: (= gøre, CP V. 170); (1517). DM: I. 115 vovt. IL 350200); huo som hatfuer sin gillbroders hiellp behoff thill huss ad rese, Bendz 106; reyssde hannem op, ApG 3: (CP 598 flgd. overs; 1524: vpreiste); tog Jacob en sten oc reisde hannem. op, 1 Mb 3115; — hand kand sig ilde rese, Hex 242. — 2) bringe til at rejse sig, opvække (døde); hvo som rejser dyr. om ond skiont hand saarer det paa sin egen grand. DL 5-10-27 (jf ovt. 4. 35015); — hun resde hans søn vp aff døthe. HKv 794; ther reesdha: Lazarmo aff døde. Mc 16, — 3) ladey. fremkomme, sætte i vang; [IM 49 (0vf. u. bulder); (1524). DM IV. 250j, ; (vt. . delemal). — 4) lade stige, whævde: th myn æræ mottæ rysæ (rimord: visæ). RD II. 140. — 5) lå de blive stående. erklære for uvld- ig: thet, som biseoper ve byydemend vælde ellir. vore (1518). GbÅ IL 62; theris ced eller winduisbyrd, som enten skulle reigsis eller feldis (1576). Rav IV. 291: hvem for sitt vidnissbyrdte bliffuer stefinidt. thend emhen skall reigses eller feldis (1578). Rsv IH. 308; the mutths dørune paa windniss-d.ochenthenreigsseeller relde 1591), Hsv IV. 245. 291; landsdommerne . skulle. all. underretters dumme. reise, eller fælde. DL 1-5-20, — 1)jfr. sig or a) gøre opstand, gore modstand; almwen resde seg meg ; : modhb. Bkr ol”: the reese thennom mod oss alle. Psb I. 53; huileken sig her omvd. rose eller opsetter. HWR79; — reiste slå almuen sig. CIS 145;reysde sig de Asmoneer, oc de stridde mod den tyranni, PISK e 5. — b) stige, blive større: or han riddermaudzman, tha Teyse seg same bøder otter per- sonens skickelse. Rsy% [V. 85, — 7)l risa) uvirk. a) stå op: hoo aarligh ' rijss, han noydhor mangt wijss. PL++ ny $: (1554). DM V. 346 (ovf. ITIL 343220). — b) opstå; ee rijss kilwaff thet worræ hywll. PL=% 11 (jr PSO+ I 79); — then større kryg, ther reysser, , wdj Tyskelandt (1528), NdM V. 307. — c) stige, zå op; therres talds- malriis paa twenne føriethywøhe mark(1466). DC 176; then brøde skall ickehøghere rise en thre skillingh (1477). Rs" V. 207; — huis sagen reyser hugre. end som forskreffuet staar 11571),' DM» I. 111: revser renten icke offger040 rhinske gylden. HviB y2'; bleff den heruliske ao saa knæget ve knus- et, at den der effter vdi langsommelig tid ieke kunde reyse. Lysch 275; sag at summen reyst paa 15000 marck port sølf. Lysch 474. — d) rage frem, stikke ud; exserture humeros, reise vd med sk(r)ulderne. Etym 1158; Dict. — e) svulme, blive hoven; der samme hetfuelse forslog sig, settis det onde ned i begge beenene, at de reiste sas heiltig. VIPbe 3; Etym 1360 (ovf. IL 353bs0); Nteph II. 1403. — — tm (is! risinn) svulmende, hoven; bwzæn resæn ællær trwdhmendhe. 4 10 — Msb 5 (ÆB; 1550: opheffuis, ovf. UL 336215); — er hoffuen, er rissen. Etym 1366 (Dict: reisen eller rissen); NL 1951, 1982; mand skal icke gnie vynene, den stund de ere resne. BTS I. 101; naar voris føder ere resene. sst Il. 101. Jf opr. — Mejsebarn, no. et barn, der ma ledes? oc (somet reise-harn) mane andr i haanden tage, Hex 121. — Bejsetønde, no. entønde (al), der gaves arbejds- jolkene den dag, tagværket rejst- es: ij mp. tor j rønde dubbelt all, deris reisse tønde, item 5 karle y ij dagge at reysse hussit (1543). DMz. VI. 12. — Begselig, to. (isl reisuligr. risulighuj, velvoven; procerus, lang vel regselig. CPV; — et cedertræe er et rejseligt træ. PBd fort 26.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᚦᛋᚴᚮᚱ.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.