Redig

The Old Danish word Redig can mean:

• to. (sv redig, redich) = redelig 1); naar m. A $ vilde høre hans regnskab, vilde han gjøre kirke- skat og redig hvid (1531). KS VIL 572. — Bede, go. (isl reida, isv repa)
• 1) berede. indrette; den, dette barn skulde rede weyen fore. TVd 215;y huysser ethers spiud, y redder ethers msuerd. DgF I. 147a; al muteri, denbygning kunde behøfve, reede Gud først ; fra haand, Hex 6 red hundene, før. ; haren løber. PSO I. 41. — særlig om mad; red mad til mig. CP I 97; hiulp flux til at rede mad. BR a 3; Etym 246 (u. coqvo); Steph IL 348; — Javob hatfde ridt en ræt. 1 Msb 252 (1607; 1847: redt; 1550: til red); red, sst. v. 34 (1550; 1607: rid; 1847: redv); jeg »ridde sup, Jeg steegte steg. AB I. 125. — også pynte, ordne; om brude at reede (1561). NAM. IL 274; brugis en forfengelig pract met bruder at rede oe udfly. Fdg ”/; 1586; for huer den lock, hun pas hanuem ridde, Dgh II. 11b; redde. sst. HI. ; 495b; — ieg huffger red min seng i mureket, Job 1713 (1607, 1647; 1530: er giort); sternere alicui lectum, rede det wens seng. Etym 1224; NL 1749. — r til 2: berede; folket ridde byttet expedite | til. I Sam 14 (1550, 1647, Luther:chtete zu) — r. til barsel o: være frugtsommelig; som da ridde til barsel. TVd 39, 41 (ovf. u. fremmerlig); en jomfru aar vled oc reder til barsel, TV4 215"; (1555). DM V. 254; hafver faait barm, hindis hosbon ubevist, at hun redde til barsel. SR I. 139: SRII. 263; (1649). Hub IL 131; benders datter reede til bassel. Ju 199. Jf lave tik fødsel ovf. II. 72294. — r. under o; lave det for en; jeg skalede under ham, så han skal tøle det. M.— tilbagevirk.; saa lang jen styud han kwone seg redbe. RD H. 115; tha i the timæ redæ seg keyser OD. at fare in i Daumark. Br. 707; wil skulle rede oss, at wi anamme Thesum Christum. CP I. 6; — med fho.; red digh mod din swdz tilkommelse. CP ' I. 13; — redhæ ieg meg ther psa. Rkr e 6; hwo i ræffwæ iagt wiill ware, ban rede segh po rætfwe recker oc smohwnde (1499). GhA V. 85; Rev" IV. 128; — redh thek til frestels. HS 2025; Psb IL. 52 (ovf. III. 4192 uw); TSd 297” (ovf. I. tilk la u, abespil). —t. figtil = berede sig, gøre sig I stand; giore meg reen och rede mey —til. ÆdS 50; ridde sig til. ? Sam 17: (1330; 1607: giorde sig rede), —
• 2) udruste. forsyne: thet folk war well redh bodhæ' meth hæst ok wæriw,RD UL 55,15 (= beredt. CP V. 3913); vel reedht medh dyre stene (1510). DM II. 174; ridde hand vd baade snæcker oe skiff. LyschG bl. — r. et skib 0: have part i et skib, M. = rede i sst. —
• 3) udrede. give som afgift; han skall reihe ve giffue i alle thynge meth them (1447). Rsv% V. 208; rede ther fult aff til kronen(1547). Røv" IV. 232, 273 (= DL l3-12-3); och ther straxt viille rethe for OH (1561). Rsv L. 300. Jt be, for-, op, til, udr..uredet.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᚦᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.