Rebe

The Old Danish word Rebe can mean:

• zo. aa læsv repa) udskifte ved opmåling efmed reb; hagde han selff ladet rebe kronens oc bønder eye till segh (1505). Rsv I. 33; somme evendom, som rebes ; crskall (1547). Rsv% IV. 293; evere shatfde lougliig refitth W skouff ov marek ve samme tid tillreiftt bonndena halfdellenn aff samme skouff 11549). DM ; oIV. 92; (1508). Rev" IV. 260 (ovf. UL. 42b7); siidenn same march bleff rebt (1568). Rsv III. 29. Se også u. ; reb, — rebøn bød 2: tælt, bod (til udsalg)? anlangende reben bod og kjæld- er havde de set KM at bave stuset i en bod, vidste de ikke, hvad han solgte deraf (139). Wulff 191. JE bereben; tilr. — Bebning, no. udskiftning ved at rebe: tha begynde theris reb- ning oe skulle saa rebe (1598). Hsv% IV. 268(= DL 1-18-2): som HR meentt verre it ulougligt rebning (1574). Rsv III. 252. Jf marke, skovr. Eebben, se u. rev. Rebbe (ribbe), 20. (is! rippa, o ribba)ukke: dem ribbes al tjære aff hoffait oc hale. Hey 02: rebbe hans tieder aff vinge. Bch 702. Hebbe, :0. — r. ud 9: skrive il- somt, løseliu. M. Jfreble 2) og nuv.no. ' kradse o: skrive dårlig? Eebe, nu. (+vd repa, mnt repe) en ' trækam til at afrive hørfrøet. M. Jf MDD: ribbe. Rebe (rebbe, ræbe, reve), no. (t; rebe) ranke, stilk; stod een wijpstock for meg, ov den hadde tree rebber. 1 Msb 40 10 (T; 1950: vipraneker; 1607: reebslaserlanget forbrydes (1682). | quiste); coli, ræbe. Etym 197. 487 (= palmes iructuarius), 249 (ovf. u. blind); ræber. sst. 1107 (u. sarmentumy;ode refver oc snellinger, som ligne vijn-ocker. FD 215 A; greene, fra huileke. der udgaa nogle kuænctige retver oc raneker, FD 393 B. Jf lvg-, vinr. Eebellisk, to. (sv rebellisk, I rebellis) ustyrlig, rebelsk: de styrriske oc rebelliske wrolige hoffueder. Medelfar Chr Friis q 2'.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛒᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.