Rebbejn)spær

The Old Danish word Rebbejn)spær can mean:

• vo. (mut rippesper); ribbensteg (og kødet hertil); i tønne rebbesper (1495), DM: III. 284; I tønde rebbenspær, 1 tønde svin-fødder oc wmaffver. Bernts IV. 581; — ribbens- spær. M. Jt sv retbensspjell. — Bev- stykke, 00. (t rippenstiick) — rebbens- spær; sucvidia, reff stykke. TV 68. Rev (riv), vo. (isl rif) rev: løb sex aff de beste skibe paa den reff. RFII 159; — det riff, som kaldis Baixosde Abroilhos. HenrOG t5; skær oe riff kort reyse giorde. GH.67. Jf holl. ri. — Jf klippe-, sandr.Bevie), nv. (ist rifa) 1) revme: i skulle see mange reffuer i Dauidz stad,Jes 22» (1550; 1607: riffuer); en refine var der vid den venstre side, der spranck Mickel igennem. HWR 52"; hampe- linen, som det aarden giorder sig met, kom ned igennom en rette. Hvi IX. ee 47; udi dette Scipionis bad ere kun som nogle smaa refver sparere end vinduer. BT II. 211; en reve i hjernen, saa alt løber ud. PSO I. 312. — 3) fure, kanellering; dine kinder ere som reffuer paa granate eble. Højs 4:Luther: der ritz); lade hugge pillerne med »rieffer« paa den bedste maade (1585). FrS 341. — 3) hul, mangel; maa wi bekiende dene mangel, detect oc reffue vdi voris historier. Hvyf I. 27. Jf bjærg-, klippe-, stenr. — Bevne (røvne), go. (fsv rifna) revne; huthæn refnær syndær oc opnæs. AM 137 6226; 99»; retfnede jorden vnder dem. 1 Msb 16m (1550, 1647); kom til at ræffne»oc spræcke. Etym 1079 (u. rumpor); Steph II. 86; NL 1512; — brønien røttnede. RD III 12830, 16315(= reff- nede. CP V. 88, 11115); han kaste bøllen på slotz mwren, so ath han ruffnde. sst. III. 1531-2; der hun. satte seeg nied, thi (2: bænkene) røffnett alle der-wieed. DyF I. 224b; dy stieene røffuenett. »st. J form, jf Thors 48. — Bevel, no. (isl refill, sv refvel). 1)sorevle, tværtræ; føyes tilsammen met enræffuel. 2. Msb 26; planula, hengsle, reffuel. TV 48 (jf Dio: planula 2: bandt); SmdL 193 (ovf. IL. 634bs); hiørne-baand, reffvel, list, subscus, die leiste. ComO 211. — 2) sandrevle, grund; huad sagetald, ther faller for- indenn then anden reffnell (1446). Rav" V. 94; the fore mod en reffuel, som war befloden paa bode sider. ApG 274(1524, CP). Jf reble 2) og 3). Stam- merne ere vanskelige at udrede, jf Jess 190-91. — 3) lille huvl. M. Mulig misforstielse af I planula i dettes sædv. bet. jf bet. 1) — Bevlø, go. slå revler på; contignare, at lecte, at reffle. TV 19. Bevelin, 10. = ravelinde; uden for denne runddeel hatfde hand ladet giøreen reifvelin, HivrP f1; reffyeliner oc skantz- seer. sst. e4"; — rafvelinerne. sst. f2". — Bevelse, se ruelse., Keven, to. heldig? de rige og de revne holde de alle paa. PSO I. 149. JF is hrifa.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᛒᛒᚽᛁᚿ)ᛋᛕᛅᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.