Ransnævning

The Old Danish word Ransnævning can mean:

• no. nævning i en ranssag; hans loutf- . mendh och ranssneffning (1469). DVI 55: worde ranssneifning krafiuet paa them, som bruchte wdherritz jord. (1812). SRD VIII. 155, 6: (1529). sNMP Afh [IL 299 nov 1 (ovf. HL 16507); SM, LF og deres medfølgere,ransnævninger i 4 herred, have svor- et ham ran over KB I. 153; rans- ueffningh i V., for de haffuer hannom oc hunns mettbrdre ransuoret 11959),n. - Rav I. 267; (1848). Gha IL 115:raffnsnetfninge (1536), Rsv HL. 13%:e — TP ov hans medfølgere qvit attr verre dømpt for thendt sag oe raans netfninve nederteldiig att vere (1560). Rsv III 45: Se V. A. Secher i German,Abdhandl. zum 70. Geburtstog K. v. Maurers. 249, — Bunsværge. vo. ved ed erklære skyldig i ran: Rsv I.267 (ovf. u. rausbævning); fort winde karle humle stasled och vamre rau- svorenn (1557). Rav I. 950; rausorid.t. I. 251: the ere rauisorre tor nogenat, ihe skulle haffue staujt tilbageedt i1573. sst. IL 219; — nvgennhulle haifue tordristedt thennom thill,afturødenn att bort thage. for builekettthee schall verre rauustoren 11502).de sst IV. 19, — Baustog, no. vidne.t- byrd om ran; M. klosters vordnedebønder skulle være iri for rans toug(14594. DM VI. 85: sanndemennds tog, rannsstog (1598). Rv IL. 2IT: rans— toug og andre toug at sjøre (1589). DM VI 179. Jf tog.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᛆᚿᛋᚿᛅᚠᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.