Rådsvis

The Old Danish word Rådsvis can mean:

• bio. i et råd, som genstaud for rådslagning; huad raadsujs talis, skal icke aabev- ' baris. Hvt VI 40 (= sv i radswism Had IL. 327). — Både, go. (isl råbe)01) råde, give råd; radher iog them the see en wed. Rkr q1: ieg raader det, at .iu forsamler til dig al Israel. ; 2 Sam 17» (1550, 1647); Etym 1255 (u. svadeo); Steph II. 1310. — det; som han meg offthæ raddhæ oc bødb. Rkre1": saa oc saa raadde Achitophel 2 Sam 1715 (1550, 1847). — 2) styre, have magt over; sligt kunde deune Steen aleniste raade. HWR 207; ingenso mand kunde hannem raade, VV i. or. 14 v2 (= styre vl); lade straffe deulydige, naarmesterne seltf dennem icko kunde rasde, Rav" IV. 419; ChriV% II. 287 (ovt. I. 709b); — 3) tor- stå, udtyde; jech tror, om jech reth kan rade, ath i mowe weræ sy- ' diskindh bodhe. RD I. 311 (= kand leg ellers merke reth, RD Tl. 311): le kunde icke rande det spørsmaal i tåre dage. Dom 141 (Tdm, 15350, 1607; ÆB: løsæ; 1647: udlegge), v12 (Tom); drømmen kand ieg fald vel raade. VaVl. ur. 9v3; PSO IL a8" (ovf. u. drøm (fort I MD); — drømmen radde i, berre, 1fuld wel, Manuel 6u — 4) føre, bringe. (i); daa bliffter du raadd Ull sødt. DgF I. 472. — 5) volde: all myn forsvrgh tha radde han bodh. RD IL. 145; hun vor medt CH adt forgiøre LF, oc hun vor och medt hendke ad radhe : fhanom bodth iigien (1549). DMs L 380. Jf isl råda bét. — aadenm rade den kongen sønn hans hiartte mienDgF I. 18: (= giorde. sst. I. 19D); 211, 286b; saa mangen skøn jomfru raad- er hand meen. DEF HI. 1792, — 6) begive sig; skulde ingen suend ker af tage aarsage om mandagen tra deris mesters gierning at raade (1629). KD II. 714: — også lade sig r. (jt lade 9)); greffuenn. skulle tiill Randerjs] riide, seh didtt lod hann siig raade. DeF III,Bl6a (= lodt sig rabbe. sst, TIL 5262). Jf ist råda(st). — T) beslutte, se 2 1445).—8) r. for 9: sørge for, styre; land er bered til at tage mod alting, det gode veed hand vel at rande foroe det onde overvinder hand. BT IIL 209 (= I bonorum rector): perdo, raader Ude for. NL 282, — også r. med: hand ; rader icke med ig self, som saa for- ' dittres, ad hand icke formaar nd styre sig self. ComD $ X94 (= est; t kan ihm selbst nicht Stewren).— 9) rådslå, søge råd; hon gik ' bør&t hon skuldhe rade metb herræn. I Msb 2522 (ÆB; 1550: spørie); CP V. ; 21018: NAM I. 277; vor AF begierendis, Mi handt maatte raade medt thvinnde hanns søuner (1567). Rsv III 30; hand kunde nu intet beslutte, før hand tick madt met dennom. Hvf VIIL 128: — Israels spnær radde vidh herren ættærJosues døvh sighende. Dom 1: (ÆB;»Tim: raadsloge; 1550 : såspurde): jlawer joyhen, jech tørt wedh rade. RD1313. — If i samme bet.; roddis vith, . huæ the skulde hannum fange. HKv 129; wi ville nu alle raadis ved. SK v66; radis ved aff stor nød. DgF II. 144b, — 10) r. til 5: lave til: lodh han radæ til brullup. HKv 52:; tha lod Flores til bryllop rasde. RD II. 345, Jf af-, be-, tor-, overr. samt forraadt, — Bådelig, to. (ist rådqw)ligr) tjen lig. god; hans nathe kommer tilt raad- eliig regement i Danmarck (1923), NAM0 V. 18. Mulig kun omdannelse af: rolig,jf raaliig NAM V. 97 for rolig. ChrUIl. Hist II. 230; HuibB 67. — Som biv,standig; hwræ jech skal sa radelig faræ, thet jnghen mand skal daræ mægh, RD I. 314. Jt ur. — Bådelse, se be-,or-, tilr.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚮᚦᛋᚠᛁᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.