Rådselv

The Old Danish word Rådselv can mean:

• no, selv- rådighed: » der maa icke røris ved, dem, men romlson skal siælde, indtilet raadis i onde maader. RsJ g1'. — Bådslag, no. isv rådslag, mut ratslach) overvejelse. rådslagning; thee ærende oe isadslag, som Dan. B, rand gaffue konniglig maiestat forre (1531), NAM VI. 116: setter or ruadslag til erlige mend. HWR 39: VIS BT4ir.:; vaar det nu it almindeligt raadslav, Hvi L fort b3'; i raadslag vær klog oe vitziv, SthV q8%; Mark 151 (1607.sv1647): et helt lands velfart staar tir vdi it raadslag. Pouch 15; — allewore raadslage, anslage, forsæt. Cor.' vinus, Post 1. 48 (= ut. all vnseæltslegge. udg 1536 II. 74). JE Jer, Rådslå (-slage), vo. csv rådslå)
• 1) i nuv. bet,; offnerweye, betencke, raadslaghe (1338). NdM II. 200; — ,hvor lenge skal jeg raadslase med mig eene. GHD 1. 10; — delibero, ; sraadslar. Etym 603; raadslaar sst. 1098; Steph IL. 391, 320; i reg. sst. bl: 2': rasdslager. — tm.; baffve wii alvorligen forhandlit och raadslagit (1531). NAM L. 298; ble! raadslageti N's huss. Judit 2:; mand haffuer ; raadslaget der om, at huer ecte mand skal end nu haffue en quinde til den, hand haffuer. Pouch t6: midlertjå at vraudslaget bleff om svar pas deris be- giering. at gifves. RF 23. —
• 2) be- stemnre; effter de haffde raadslaget alting, som dem syntis best at vere. Tdm I. 146; er paa den herredag nogit hart oc strenge raadslagit offuer de mvnorske, Hvyf VILL 275; hvad som bliver besluttet og raadslaget om Benderne ; dat søge (1611). DM I. 216. Jf ber,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚮᚦᛋᚽᛚᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.