Pung

The Old Danish word Pung can mean:

• no. hank (= isl pungr) i nuv. bet.; PL nr. 31, 194; huo som huffuer en pung, hand tage bannem. »Luk 2225 (1550, 1607; 1647: den);ieg haffuer en pung, handt er for inden med urther fuld. DgF IV. 280b; jeg taler for min svage pung, thi guld gior ham ey tung. SortS 9; — fit.; de lavede sig til poser og punger. HiørE id; — den p. hænger ved det lår (d. pels) 0: det hænger sammen; dend pung mas nock henge ved det laar. Pros 244;D ; — den pung mas vel henge hos denpels. Hvt IV. 622. Jf klinge-, legende- nosse-, ringep. — Fungmager, 10. (fsv pungtajmakare)skindvarefabrikant; (1460). KD II. 109-112; gwlsmedher, remesnidere. pwngemagere och swært- fægere moo winde worth smedie æmb- ede (1506). DS IV. 344; tasche magere eller punge magere. SmdH 36; (1987). KhS VIL 4198; marsupinarius, punge- magere. TY 107: pungemagere. Etym266 (u. crumenarius),

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᚢᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.