Pind

Old Danish Dictionary - pind

Meaning of Old Danish word "Pind", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Pind can mean:

  • no. (ist piuni)
  • 1) i nuv. bet.; 0 Etym 889 (u. paxillus), 1049 (u. ru- dicula); NL 1195, 150%; Hex 241 (ovt. HL 19652). -— stinge (sætte) en p. fore s: hindre; Tdm IL 133" (vt, IM. 313 a:2). — Reh 202; ChelV" I. 172; AA I. 111; setter en pind derfor, Hex 20; TkA UL 130; jeg skal sætte en pind dertor, der er pind tor ladør, PSO IL. 87. Endnu brugeligt, jf OG. — til p.s ende 2: til ende, helt; perago,iffuer, fuldender, driffuer till pindz ende. Etym 30; Step: IL. 1009; gifver tabt, undtagen aleniste med doctor Bing, som jeg holder det ud med til pinds ende (1732). Suhm" IV. I 141. —
  • 2) dun, frempippende fjedre; the sma pinnæ af dunæt. AM 187 60.2; M. Jf elver-, høse-, knytte-, Iut-, nussep

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᛁᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
et.
enkelttal (singularis).
t.
tysk.

Back