Pennarie

The Old Danish word Pennarie can mean:

• 10. — pennal; Etym 1398 (u. theca calawaria).Pen(ninjgte) uo. (isl peningr) 1) penge. pengesum; bød ieg ywld oe peuning. Rkr på": gjør en mst med fo mange rum, som thw haffuer slags venvingh. Archin €b; VS 119; du skall were hinde en summa pendingh skyldig (1606). KD V. 5; till penning wed.ieg ingen raad. ChrIV" IV. 14; disse pen- suing, sst. IV; 16; — jøænlegghe theres pennynghe j there sækkæ. 1. Msb. 425 (ÆB og ilyd overs.); Suhm IL 1. 193; attkirehens pendinge iche skulle spildes till unøtte (1521). Rsv" IV. 7; han gaff en stor sum pendinge. HWR fort 3; (1558). Rev I. 254; VS 28; vor fader myste en stor vdlagde pemninge. Hwt TIL. 159; torstrackt den by Dantzig met en ringe penninge. sst. V. 72; meddele snogen. det være sig, pendinge, et huus eller en kiortel. BT I. 43; GFK 51; — huuk. huorfor gaffet thu oc icke myn penninge til wedzel buordit oc iog haffde wysseligen met ogger indkraffuit hendne. Luk 19es (1524; 1550: dem; 1007: , den); — den penge, som vore erehe- bisper skullekiøbe dennem deris pallium for. HvE I. 151; du forhuerfuer en ringeil 6 penge. JDV. v1'; — een forseigled posze med penger (1876). Vaup aktstk. IL. T1; pengers paniund. Holb Folkeret » 1. 205: dyd og penger. Holb Pern Frksts- wÅ LS 4;—9) pengestykke; mont jf DS IV. 137 ff; Arb. 1884. 375) hank.; viser mig pendingen, bues billede haffuer hand. Luk 20.:s(1580, CU, 1607; 1924: hun); som halfuer ti pendinge oe mister en aff dem … oc søger indtil hun tinder hannem,oc naar hun haffuer fundet hannem. sst. 15.5-» (samme 3 overs.), jf Psd I. Tla; Arithu e5 (ovf. [IL 206b.30). — hunk.; thog en penning,- kast hinde i veirett. KhS VIL 79%: den penning sidder icke fast I din pung, hun skrider saa Jempelige op i haanden, PIV 7925. Jf u. 1). hank. i Nord og t. Er hunk. fra pecunia, der oftereer taget for stamord, jf. Friten?? — it. den, der er fød til 3 skerv, bliver aldrig herre for 2 penge. PSO [. 130 (= two penningh PL nr. 532), her om den bestemte lille mønt. — hvile p.u. hvid, —tredje p. 0: tredje delen af indtægt (som løn); huer wogen mand skal feste en karl for wisse lømn oc icke paa halff eller tredie pendinys forthieniste holde heste och wogne, som thilforneer kaldet thredingsmend (1610). KD IL 575; staar dennem trit fore at antage sorno. borgere och. paa, tredie pendings fortieniste (1622). sst. It. 681; prammend, møndricher, tredie pengiso karle (1622). sst. II. 682, jt nogen møndrichs karll, som en roer for trij penge eller for slig løn. sst. IL. 680. — 3) et (lille) mål (for korn); I alb. eller 4 penge korn. Bernts IV. 491, 497. Jf ore og ørtug. Opr. osikker, jf Jess, Skeat: penny; GrimmW: pfennig, Årb 1895. 375. Jr arbeds-, badstue- (se ndf.), bakko-, barne-, blod, bly-, Do-, bog-, bol-, borglejes-, brade-, brev, brude-oskats-, brygge, brøde- (se [. 252), brøderskabs- (sendf.), bundgarnsstude, byskytter-, bytte, børne- (se ndf.), dagsværks-, degne-, dom-, drikke-, ekke-, eng, fadder-, fejde-, fjerdinys-,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᚽᚿᚿᛆᚱᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.