Påtage

The Old Danish word Påtage can mean:

• 30. (sv påtaga) 1) tage på, rare ved; pastag bierghen, att, » the ryge, Ps 144; (FV; CP og flgå. overs.: tagh paa). — 2) gribe, på- gribe; mwe forne wore køpstedemend potage oc hindre, wor the swodanue landkøpere på landsbyerne patinde kunde (1516). Suhm" IL 156; Rov" IV. 93; MJ bleff paatagett mett stole kostæ (1537). Hav (I. 26; I 257; IL 113; (1588). DM I. 364; der otfuer bleffue deris skib aff hans vdliggere alle-uegne pastagne. Hvf VIII. 13; slipper nogen hest eller øg løs af sin rette tøjrvold [og] bliver paatagen at mark- manden (1631). JS VI. 249. — 3) tage på, iføre sig; hvad. sige emg- lene, der Jesus haffde paataget voris kiød oc blod? Brochm I. 6192 (haffde paataget sig. sst.), 4652; hafver Gud ladet sin søn pastage eders legeme. sst. Il. 44)b; dend, der har verdenskabt, pastog vort kiod. Pad I. 3244; ; Pros 19 (ovf. u. bonet, for bonnit 1. boneit). — +) overtage, tage, på- tage sig; det syntes ikkun saa hart at paatage den rejse med det første. VdSv 88; Etym 167 (u. suseipio); Steph IU. 1353; NL 105; en bacchar lavrij grad at paatage (1636). DSI. 94; — hvis nogen rytter sig skylden paatager, oc det siden anderledis De- so findis. Fdg ”/2 1684. — 5) gribe til; vred han sine hænder, at han havde dette daarligt raad paataget (1611) NIM IL. 37. — 6) udtage; thend neffn, the paathagne waer att sige paa en. dødtt hest (1590), Rav IV. 169.— 6) skylde for? hun bleff anoch paathagit, att hun vaar en throld-mennische. KRS VIL 798: måske i Det. 2), JF MM ble iche puathagit och unklagit, sst. 797-38. — 7) tage, Jæsse på; skatfe wogne der till, somstrax kunde det paatage och aff byen wdage (1624). KD IL 756. Jf tage på

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᚮᛏᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.