Påspytte

The Old Danish word Påspytte can mean:

• go. spytte på; Etym 1219 (u. inspuo). Påstande (påstå), go. (fsv pastanda, sv påstå)
• 1) stå på: sytt stedt paa marckinditt, som hun postandber (1549).S II. 119; thenn stage, som Skowsbo; Drende paastaar (1558). NAM VI. 137: med huiss bygning der nu paastsar04). KD IL. 520; met huiss bygning; der nu paastaser (1606). sst. II. 533. — holde fast ved; denne anordning i alle ting nøye følge og paastaa. Fdg'/s 1895 k 8 $ 7. —
• 2) stå på, vare ved, finde sted: lengher endt filskeriie paastander. sv" V. 290; i telliig tiennisthe skall icke lenggher werre eller paastande (1525). NdM V.; 94 (jf paastaa. Hvi VII 117): —sthenne feyde som nu paa stor (1534). sst V. 141; den stund denne fred pas- staar, Hvf IV. 100: (1611). Hub IL 20-21; ChrIV" IL. 216; at de samme skibe udi paastanende liflandske krig icke skulle brugis. RFI 246; saa lengeisse bede-dage passtaar, Fig "1/s 1683. —
• 3) hvile på, hæfte ved;all ingen laugbroder indbiude nugenloulige giest, som nogen straff kandpaastande (1478). NAM JL 258; epther saadanne bekiendelse, rychtt och thyd- ing, som M paustoedt, halfuer doms- mændene dømpt hinde (1573). Rsv III 207: ieg wiste mig intet ont att paa staa. Jm 21; — paa att stan. sst. 41; hvor jeg véd mig intet saadant paad ; at staa (1555). KhS V. 308. — 4); stå tilbage, restere; skal all restf forneffnde afføifft, huad paastander,il denne tid aldelis vere effterlat. Bytt : IV. 414. — 5) gøre påstand på; endogsaa ven etter folke-ret indfød og tilvoxen trihed paastode. Slange. 1224. JT stande på.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᚮᛋᛕᛦᛏᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.