Park

Old Danish Dictionary - park

Meaning of Old Danish word "Park", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Park can mean:

  • no. 1) skov, indhvgning, dyrebæve; rex nullam paark sibi pro sa venacione vsurpabit (1326). GhA 10JL. 14; er een park eller træ gard.MR 121.19: een indlueter park. hoos; hans palatz. sst. 148.5% — særlig kampplads, kreds; de forusrede kredsen, det vaar deris verck, de ginge saa ind i samme parek. HWR 274 (= nt perk, Schråders udg. v. 6936). — 2) vandhul, dam; rigens fjender hafuer frogtsom levet og faldet ned i dødsens dybe parch (1685). DS: VI226. Uden klart hjemsted, jf. Såw: parker, Lexer, Wb: parc og pherrich, Diet Et. Wh: parco, DuC: parcus, Auch I 445, IL. 137 not, har ordet grund- bet: indhegning. Bet 2) har holds sig i brag, men 1) er genoptagen fra irem- mede. sprog (jf. VSO). Jf. tiske-, sop.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᛆᚱᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.

Back
↑