Pamping

The Old Danish word Pamping can mean:

• no. 1) et over- modigt, storagtigt menneske. M.r dejligt — 2) = pamp. M. Pamper(t), no. et kort side- våben, dolk: pampert, semispathium, Diet.; sica, en mordiske dolk, eller og en stakket pampert. Steph. I. 219; havde overfaldet ham. med sin pamp- ert (1629). JS VI.158; pamperter eller banddegener (1657). Blom 313; (1659).T IV. 95, 97. — en rustig pamper faar at hænge ved min side. AB I. 492. Tilden dobbelte form jf. ovf. 11.532 b.2-. Ji. Schul: pampe. — Pande (pænde), no. hunk. (> gl n panna; sv panna) i nuv. bet. 1) et kogekar; lot gøræ een pannæ oc lot gøræ henne megit hedb, HKv 46.27;thæ en panne fwl aff bly, oc nar bwn sywdher, RD HIL 150.m (= CP V.» 102.20); som i panden heed don damp mod hielmen stiger. Hex. 108; — siuth hænnæ in ueru j cen pæmnæ. AM 187. 61.4-7 (vistnok kun en skrivfejl, se panne sst.7.:1, 18.1) — også = ildpande ovt. I. 4500; hand skall wppeholde panudenn mett ild, som same vicarij till funderet. er (1552). KD IL 300. — 2) den øverste del at hoved- ets forside; dræbte hannem saa hørtn somit i panden, at hun. falt ind vdi uackegraffuen. VS 33; hans pand', hun har det gamle leir. GH æred. 11 (til udtr. jf. ovt. IL. 865b.on); — også om ' hjærneskallen; crunæth meth tornæ, sam ath theth gyk i gemmen haar oc huh til pannen. Luc, 8; mand sæt-r besters pander paa giærder, for at ræde fugle fra agrene. RF IL. 432. Jf. hovedpande ovf., hjærnpannæn. Vsl 2.este 112. — løbe p. mod muren 3: komme galt af sted ved ubesindighed; der først fornam, hvad det var med panden imod een fast muur at løbe. Slange 618. Endnu brugeligt. — kort for p. 2: ilsindet, affejende; Hør P.D 7" (ovi. II. 1732 7); Jf. nuv. kort for hovedet; — det sidder endnu i min p.0: glemmes ej. M.; — han har noget på p. : er drukken. M.; —spot og pande, se potte. Jf børne-, hand-, horse, hoved-, ild-, klod-, ko-, kød-, nikke, over-, salt-, tjure, tærte-, underp.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᛆᛘᛕᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.