Pågå

The Old Danish word Pågå can mean:

• go. (t angehen) I) påkomme, indtræffe, opsta; hwat thet ene paa- gaur, thet scall them alle pagaa (1438). GhA. It. 39 (jf Hvr V. 23, ovt. IL. , f3772); ware det, at nødt paaginge(1545). NAM I. 278, 22 (= DM III. : 136); kongen fast intet haffde aff Sue- rigis indkomst, oe mere hannem paagick, end hand fick. Hvi VI. 158; den skade, som er hanmom paagangen. Hvt IX. soVhh 2"; Bernts IV. 569 (ovf. [II 62D12); det saa tit paagaaer, at ingen det tør regne. AB II. 356. — 2) træde i kraft, begynde; thett skall aarliigenn paagaa s. Peders och Paauels affthenen och affgaa om vor frue dag visitationis. Rev" V. 93: IV. 48: skall thette for- bwdh pagaa sancti Andree dagh (1475). GhA V. 72; skal hans afgift begyode og paagsa (1583). RdAH 75; (1586). DM IT, 244; der skulle paagna en ondig fred. Hvi V. 24 (= vppa gaa. DC 20).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᚮᚵᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.