Pæl

The Old Danish word Pæl can mean:

• nv. (is pall, svd pål)
• 1) i nuv. bet.; Etym 3886 (u. palus), 1228(v. stipes); Stepb I. 196 (u. pertiva); NL 1142, 1755. — tit.; hand spitzer exacuuntalios. IL. v. 264); — oftest pæle, se ndf. — særlig grænsepæl; baver PS pløjet omkrivg pælen ind i HP's eng, som de mænd tilforn havde sat pælenog kiendemærke dennem imellem-(1604). DM IV. 128; sette maall, pegl oe; steen. Etym 441 (u. finire agros), ellers pæl (se ov. jf Diet. tryk- el. skrivlejl. jf dog Jess: pæsl). — inden "å p 2: på egen grund; thennrtte hest vor thenn, som stodt i Ny- stedtt inndenn HF's + pelle (1561). Rsv II. 308: som slog bauns egenn hossbonnde inden hanus tire pelle5). sst. IV. 52; dræbtte haunom indenw sine egne tire pæle (1598).sst. LV. 356: inden uogens fire pæle 9: inden nogens hus. Pros 235. Jf motbinnen (in) veer palen, bt vier ptåble. — skampæl (2: pæl, til hvilken enes for at piskes); effter militariske vjss med execution ved pæl, hest eller sadeløb tilbørligen straffes. Fåg ”/s603-53; sømene straf paa kroppen ere +... paa træhesten. eller pælen. ChrVI , art 49; naar du har siddet en halv suees gange paa træhøsten eller stauet paa pælen. Ernsm Mont A 5,8 4; i Holb M. poet. Skr. 150; de gemeene straffes for masten eller pælen, LA 412; sættes for pælen. sst. 411. Jf sv stå på pålen. — ?) (mat pegel) mærke i et drikkekar; pæl vdi en staab. heminu. Diet; drikker saa til pælsg aff potte- maal (1678). Stolpe II. 32. JY Bartholin, Amtiqv, Dan. 549; HT; 1. 480. Jf bro-, plante-, stormp.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᛅᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.